Skolefest 2012

I går var vi til skolefest på Vestfjendsskolen. Børnene havde glædet sig, og jeg tror, de havde en dejlig aften. I år måtte mindre søskende også komme med, så Marius var til sin første skolefest.

Der var mange forskellige former for underholdning: disko, karaoke, amerikansk lotteri og så en kagekonkurrence. Egentlig en god idé for så er kagen til kaffen jo ordnet.

Jeg havde været i gang i køkkenet nærmest hele dagen, for der skulle laves en helt speciel kage – der lå jo et vist pres på mine skuldre siden sidste weekends sejr :-). Børnene var blevet enige om en bamsekage (Jeppe synes ikke så meget om en blomster/rosen kage), så den hjembragte form fra USA måtte i brug. Jeg var godt nok lidt spændt på, om det kunne lade sig gøre, eller om det var et salgstrick fra Wiltons fine kataloger. Men jeg fulgte vejledning til punkt og prikke – lad køle 10 min oprejst, 5 min på den ene side, fjern forsiden, læg den på igen osv….. Og ud kom den fineste chokoladekage-bamse. Den blev pyntet (i noget der føltes som timer) og blev til den sødeste panda. Som Jeppe sagde på vej derover, var det næsten synd at spise den. Den blev også beundret meget og spurgt en del ind til, og heldigvis vandt den også præmien for den fineste/vildeste kage. Jeppe modtog præmien, der var to biografbilletter. Vi andre nåede slet ikke at opdage det, da vi var i den anden ende af skolen.

2 kagekonkurrence præmier på en uge er da ikke så dårligt vel?

En god hjælper ikke? – vi behøver vist ikke en opvaskemaskine til de piskeris.

This entry was posted in Kager, Traditioner. Bookmark the permalink.

One Response to Skolefest 2012

  1. Susanne Kirkegaard says:

    Hold da op hvor er den flot!! Jeg kan godt forstå, den vandt!!! Og fine børn parat til fest!!
    Knus fra mormor

Leave a Reply to Susanne Kirkegaard Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *