I dag viste vejret sig endelig fra forårs-siden. Synes april har været kold og træls, jeg synes i hvert fald ikke, jeg er så godt med i urtehaven, som jeg gerne ville være. Men i dag fik Marius og jeg gjort lidt ved det. Dahlia, Kartofler og løg blev sat den anden dag, der er sået salat, ærter og gulerødder og den røde grønkål har netop vist sig i såbakkerne i drivhuset. Tomaterne flytter ud og ind af drivhuset, jeg har set, der kan blive frostgrader igen sidst på ugen, så tør ikke plante dem derud endnu.
Jeg har de yndigste dobbelte påskeliljer, jeg lagde forrige år, så det er første år, jeg ser dem i blomst. Var jo i USA sidste år, da de blomstede. Desværre er de så tunge i hovederne, så de knækker – men som buketter er de jo heller ikke værst.
Kirsebærtræet er netop sprunget ud, Marius har vandet have (så er det forår), og hønsene har taget støvbad.
Vi venter utålmodigt på at se, om der kommer kyllinger om en uges tid. De to skrukker ligger side om side i hønsehuset, mens frøken Kylle Rylle har overtaget førerpositionen som førstedame til Store Storm.
Hvis I synes, Evigglad ser lidt bedrøvet ud, er det nok fordi Morten tog et af hendes æg og puttede i køleskabet den anden dag – stakkels lille hønemor!
Imens giver de andre to den som fritgående..
Selvom der ikke er det helt store at holde styr på i disse dage, kan man jo godt se ud som om, man bestemmer en hel del.
Hønsegårdens nye førstedame.
En lille “skruk” på spisepause i solskinnet. Det er altså sjovt at se hende styrte rundt helt oppustet og sige “skråååk”, baske med vingerne, spise, drikke og så skynde sig tilbage.









Det ser så fint og hyggeligt ud! Og et billede med bi og blomster, godt ” skudt”!
Knus mormor