Ja i går overvandt jeg min frygt for store biler og automat-gear, og kørte en lille tur på en øde vej fra Rolla til Doolittle 🙂 Og det var ikke så slemt endda. Næste projekt må så være en gang bykørsel… Jeg skal nok vende tilbage med en dugfrisk opdatering, når det sker. I får lige et lille kig på den gamle Route 66 – der hvor den går ind i Rolla. Jeg synes altså, de amerikanske gader med reklamer og neon-skilte er ret fine.
Vejret var fint – selvom det blæste meget. Så vi tog en tur på den store legeplads, da Morten fik fri. Vi besluttede at tage ud at spise, og valget faldt på Pizza Hut, da børn spiser gratis der om onsdagen.
Vi overvejer at tage en tur til St. Louis i weekenden, der skulle være en del gode ting og museer for børn.
Hvis I ikke allerede har opdaget det, skriver Signe og Jeppe også på deres blogge af og til. Der ligger et link til begge sider her til højre.

Hej Milla.
Du bliver som så glad for bilen, at du vil savne den, når I kommer hjem til Danmark.
Der er godt nok mange skilte, det må da være dyrt i strøm, hva.
Det lyder som en god ide med Jeres weekendtur. Glæder os til at høre om den.
Mange knus fra mor