![\"\"](\"https:\/\/cbk.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/10\/23.jpg\" "\\"State")
<\/a><\/p>\nVi k\u00f8rte videre lidt mere nordp\u00e5, hvor vi var inde og bruge en masse penge p\u00e5 en lille ahorn-turist-butik. De laver selv al deres ahorn sirup, og der var selvf\u00f8lgelig smagspr\u00f8ver, s\u00e5 man blev fristet til at k\u00f8be en masse med hjem… Der var ogs\u00e5 en specialitet, vi var n\u00f8dt til at pr\u00f8ve – nemlig softice med ahorn sirup. Den m\u00e5 vel betegnes som vores middagsmad :-).<\/p>\n Videre i omr\u00e5det n\u00e5ede vi nu til Ben & Jerrys isfabrik. De fleste kender nok deres l\u00e6kre is, der er vildt dyrt i Danmark. Hele konceptet blev startet i 1978 af to hippier her i Vermont, der fik en god ide. De har meget med b\u00e6redygtighed, fair trade og social ansvarlighed, noget der nok er et levn fra de glade 70\u00b4ere, og som nu s\u00e6lger godt… I hvert fald er det nu k\u00e6mpestort og solgt til Unilever, der k\u00f8rer det videre i de to gamle hippiers \u00e5nd. Fabrikken her i Waterbury er ikke s\u00e6rlig stor, jeg tror egentlig mest, det er for turisternes skyld – og dem var der ogs\u00e5 rigtig mange af. Vi s\u00e5, hvordan fabrikken s\u00e5 ud indeni, og fik en l\u00e6kker lille smagspr\u00f8ve. Udenfor kunne man se en smags-kirkeg\u00e5rd, hvor der var gravstene for nogle af de smage, der var udg\u00e5et af sortimentet. Man kunne selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 k\u00f8be is, hvilket vi jo f\u00f8lte os forpligtet til, for hvis ikke man skulle sidde udenfor Ben & Jerrys fabrik i 25 graders varme og spise en is, var man da et skarn! Det smagte jo ogs\u00e5 fantastisk, men puha hvor blev vi n\u00e6sten d\u00e5rlige til sidst.<\/p>\n Vi n\u00e6rmest trillede ind i bilen og k\u00f8rte videre til en lille lokal ostebutik, hvor de laver forskellige cheddaroste. Her var ogs\u00e5 smagspr\u00f8ver, ummm det var helt rart med noget, der ikke var s\u00f8dt. Desv\u00e6rre kan s\u00e5dan en oste-f\u00e6tter jo ikke holde sig hele vejen herfra og til DK p\u00e5 mandag uden k\u00f8l, s\u00e5 dem m\u00e5tte vi lade blive.<\/p>\n Sidste lille lokale virksomhed, vi havde p\u00e5 programmet, var Cold Hollow Cider Mill, hvor de laver friskpresset \u00e6blejuice. Her er de kendt for deres specialitet “\u00e6ble-cider doghnuts”, som vi jo ogs\u00e5 m\u00e5tte smage, selvom vi n\u00e6sten ikke kunne spise mere s\u00f8dt – den Ben & Jerrys is havde alts\u00e5 sl\u00e5et os n\u00e6sten helt ud, og det er ellers ikke s\u00e5 tit det sker. Heldigvis var det ret sm\u00e5 doghnuts.<\/p>\n Vi k\u00f8rte lidt rundt og s\u00e5 p\u00e5 det fine landskab, og vi var forbi Trapp familiens hus. Det er dem fra “Sound of music”.<\/p>\n Inden vi skulle til vores hotel, blev vi enige om at finde et sted og spise lidt rigtigt mad, i h\u00e5bet om det kunne hj\u00e6lpe os af med den der “sukker-kvalme”. Jeg synes godt nok ikke det hjalp, jeg fik endda bare en kop suppe og en kvart sandwich. Nu sidder vi her p\u00e5 vores s\u00f8de lille v\u00e6relse p\u00e5 et bed & breakfast ude i skoven og slapper af. Her er s\u00e5 fint, og vi er helt tr\u00e6tte af, at vi ikke kan spise mere, for der er popcorn, kaffe og amaretto nede i stuen, og damen har t\u00e6ndt op i kaminen, s\u00e5 vi kan riste skumfiduser. Men jeg kan ikke engang klemme en skumfidus ned, s\u00e5 I kan nok forst\u00e5, jeg er m\u00e6t!<\/p>\n Vi v\u00e5gnede her til morgen i det hyggelige lille v\u00e6relse med quiltede senget\u00e6pper i Fairlee lige p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem New Hampshire og Vermont. Morgenmaden bestod af en t\u00f8r, t\u00f8r kanel kage og et glas juice – det skulle vise sig … Continue reading <\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"