Tur til Ringkøbing

I går tirsdag den 12/2 havde Morten taget en fridag, så vi kunne hygge lidt og lege ferie. Vi smurte madpakke og kørte en tur til Ringkøbing. Vi har længe gerne villet se en udstilling på Ringkøbing museum, der hedder: “Hvad bunkeren gemte”. For nogle år siden dukkede der en bunker med næsten intakt indhold op lidt nord for Ringkøbing. Det var alle genstandene fra den, der er udstillet på museet. Det var meget spændende. Resten af Ringkøbing museum var en lidt sjov blanding af alt muligt lige fra kyskhedsbælter til gamle skeer.

Efter at have set udstillingen gik vi en tur ned til fjorden, hvor der var nogle kæmpe is-bunker skyllet op på land. Jeg har ikke set sådan noget før. Det var rigtig fint. Kæmpe is stykker der var helt blanke og gennemsigtige som krystal – meget flot.

På vejen hjem besluttede vi os for lige at køre en tur til Vrist, hvor nogle gode venner har sommerhus. Så det blev til det helt store kagebord og en frisk tur til vandet sammen med dem.

Det havde været en rigtig dejlig dag – vi kunne godt bruge nogle flere feriedage :-).

This entry was posted in Udflugter og ture. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *