Skak

Lige en lille opdatering på den sidste måneds tid i skoleskakken. Vestfjends sluttede sæsonen med en hel dag fuld af skak og hygge. Årets vinder af Vestfjends-pokalen skulle kåres, så de sidste kampe i turneringen skulle spilles. Der bliver fundet en vinder i børnehaveklassen, 1.-3. klasse og 4.-6. klasse. Marius havde været “galant” nok til at være indforstået med, at han ikke var med i konkurrencen i år. Men efter en tæt kamp om de stores pokal, hvor stillingen var helt lige og afgørelsen skulle findes ved en gang lynskak, blev Signe årets vinder. Se mere HER.

Søskende “opgør”

Kondi-skak

Sidste afgørende kamp – lynskak med tilskuere 🙂

Den 19. – 21. april 2013 tog 4 af Vestfjendsskolens små skakspillere til DM for hold – Marius var en af dem. De klarede sig over al forventning, for konkurrencen er hård, når det er et Danmarks mesterskab. De kom på en flot 8. plads. Læs mere HER.

I lørdags var Signe i Århus til hygge og skakundervisning i “Chess House”. Det var for “specielt udvalgte”, altså dem der går op i skak og spiller det godt og seriøst. Tror hun havde haft en god dag sammen med sin veninde Birgitte og mange af de børn, hun spiller mod, når vi tager til Århus.

I den kommende weekend tager Marius til ungdoms DM i Skanderborg, det er åbent for alle, men det er selvfølgelig sjovest, hvis man har en chance for at vinde et par kampe – hvilket nok ikke er sandsynligt for Signe, da de skrappe drenge i hendes aldersgruppe allerede har meget højere rating end f.eks. Morten. Derimod er der ikke så mange tilmeldt i Marius´ gruppe, så vi håber, han får en god oplevelse.

Jeppe har med afslutningen af denne sæson valgt, at nu vil han ikke spille skak mere, hvilket selvfølgelig er helt hans egen beslutning. Der skal også lægges mange timers træning i, hvis man vil blive ved med at vinde kampe f.eks. i Århus. Pigerne bliver der jo kredset lidt mere for, for at holde dem i sporten.

This entry was posted in Børn, Skak. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *