Grøntsager og blomster

Lige nu er køkkenhaven nok på sit højeste. Vi kan slet ikke følge med, for jeg er ikke så god til at få sået over en længere periode, hvilket resulterer i, at det hele er modent på en gang. Næste år vil jeg altså prøve at være bedre til det! Men alligevel er det jo en luksus uden lige, at hente alt det lækre ind – lige fra kartofler og løg til fennikel, bær og blomster.

Jeg bliver altså så glad, når det lykkes at frembringe f.eks. et helt perfekt spidskålshoved eller en fin ufo-squash.

Det er jo det, der er så fascinerende ved det havedyrkning, man putter et lille frø i jorden og pludselig efter nogle måneder, har man noget så fint, der tilmed er dyrket uden alt mulig kemi, er helt knasende friskt og måske i andre former og farver end dem, man kan købe. Desuden kan man hele tiden blive bedre og prøve noget nyt.

Behøver jeg sige, at jeg er vild med min køkkenhave? 🙂

This entry was posted in Have. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *