2014

Kan se jeg slet ikke har fået skrevet på bloggen i år. Men vi havde en dejlig jul og kom stille og roligt ind i 2014.

Januar har bl.a. budt på en overnatning med Marius´ klasse, da jeg sidder i klasse-forældrerådet. De havde en hyggelig aften, tror jeg, med film, popcorn og slushice. Imens var de tre andre til fællesspisning i Vroue.

Dagene og weekenderne byder jo også på en masse skak. Marius spiller i nogle uger voksenskak både mandag og tirsdag, skoleskak onsdag og af og til en skoleskak turnering i weekenden, så han bliver bedre og bedre. Signe går til spejder om tirsdagen, så hun nøjes med en gang voksenskak om mandagen i Herning foruden al skoleskakken. Desuden har de været så heldige, at de sammen med nogle andre stykker fra Vestfjends Skoleskak, får undervisning en gang om ugen af Marius´ store helt, Rasmus Thøgersen, der er en rigtig dygtig, ung skakspiller fra Skive.

Forrige fredag var de til kredsmesterskab for hold. Læs mere HER.

I denne weekend var de begge til turnering i Hornslet, mens Jeppe og jeg var en tur i Horsens. Marius kom på en 5. plads i sin gruppe, mens Signe vandt 1. pladsen i sin gruppe – og dermed en kæmpe pokal og oprykning til C-gruppen. Så nu bliver der virkelig kamp til hende næste gang…

Fredag var Morten og jeg i Århus teater og se “Dagen før” – en teaterkoncert med Kim Larsens sange, det var julegaven fra mor og far. Den var rigtig god. Jeg elsker teater, det er så fine lokaler, sådan en dejlig stemning og flot lys og lyd.

Ellers nyder børnene deres nye værelser, de bruger meget tid på at lave computer-spille-bule deroppe.

Jeg sætter kontor i stand på Signes gamle værelse, mens jeg glæder mig til foråret, så jeg kan komme i haven igen. Der er bestilt bl.a. blå læggekartofler hos Camilla Plum.

This entry was posted in Børn, Skak. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *