Vi tog en lille søndagstur til Venø. Det er en hyggelig lille ø. Turen med færgen tog to minutter. Vi kørte lidt rundt, så vi fik set hele øen, der kun er 7,5 km lang og 1½ km, hvor den er bredest. Vi så rigtig mange dyr, både harer og rådyr og så nogle rigtig fine sorte fasaner med røde hoveder. Man kan også være heldig at se sæler, stod der, men vi nåede ikke at gå helt derud, hvor de er, for det blev sådan et regnvejr.
De har Danmarks mindste kirke på Venø, den var også meget lille – men også meget sød :-).
Vi fik også lige slået smut og fundet en masse fine sten og skaller på stranden. Tror helt sikkert, vi skal pakke madkurven til sommer og tage en tur derop igen.




