Jegindø

Fra lørdag til søndag var vi på tur til Jegindø med nogle søde venner – nemlig Marius´ bedste vens familie. Vi havde ikke rigtig planlagt noget i forvejen, men besluttede os for en shelter tæt ved stranden på Jegindø.

Vi havde en skøn tur. Ungerne badede i vandet, her var masser af søstjerner, som de brugte lang tid på at finde. Jeg har aldrig set så store søstjerner i Danmark, tror jeg. De havde fine farver i bl.a. orange og lilla.

Vi lavede mad over bål, spillede bold og sov det, vi kunne, for myg og fluer.

Søndag nåede de lige en tur i vandet igen, inden vi tog hjem og sov middagslur ;-). Denne gang fandt vi små fine søpindsvin og endda små søanemoner, der lukkede sig, når man rørte ved dem.

This entry was posted in Udflugter og ture. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *