Hjemad igen 3. august 2015

Vi havde besluttet at køre tidligt fra Gdansk for at undgå alt for meget trafik i Polen på vej hjem. Så vækkeuret ringede klokken fem. Det var godt, vi kom af sted, for hvor tager det bare lang tid at køre. Hvis ikke der er vejarbejde, er det lange strækninger med den ene lille by efter den anden. Vi spiste morgenmad på en rasteplads fuld af bier, så det var en ret kort fornøjelse.

Ved middagstid nåede vi frem til dagens eneste serværdighed – Crooked forest. Det er et lille stykke skov, hvor træernes stammer er helt bøjede. Man er faktisk ikke klar over, hvorfor de ser sådan ud. Der er teorier om alt lige fra UFO´er til sne, men det mest sandsynlige er nok, at det er menneskeskabt, fordi man måske skulle bruge træ i den facon til redskaber eller lignende. Måske er de folk, der er gået i gang med arbejdet enten døde eller blevet fordrevet fra området efter krigen, og derfor er der i dag, ingen der ved, hvordan Crooked forest blev til. Men en ting er sikkert, det er helt specielt.

Crooked forest ligger lige på grænsen til Tyskland, så vi tog i et supermarked og brugte de sidste Zloty, inden det bare gik hjemad på den tyske motorvej – med enkelte strække-ben-pauser og et stop i Fleggaard. Vi var hjemme i Vroue igen lidt før midnat. Og det var skønt at sove i sin dejlig, bløde seng igen :-).

This entry was posted in Sommerferie. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *