Tirsdag stod i historiens tegn, da vi skulle ud og se området omkring Gettysburg i Pennsylvania, hvor et af de største slag i den amerikanske borgerkrig blev kæmpet. Jeppes søde historielærer, havde fortalt en masse om det, så det var et must at se.
Der er bygget et ret nyt og stort museum/visitor center, hvor vi begyndte dagen med en film om slaget, der bølgede frem og tilbage fra den 1. til 3. juli 1863. Man regner med ca. 51000 mænd blev dræbt eller såret under slaget, hvilket var det største antal i krigen. Det endte med en sejr til Nordstaterne, hvilket betød at det blev et afgørende vendepunkt i krigen. Da vi kom herover, vidste jeg næsten ingenting om den amerikanske borgerkrig, men det er en stor del af landets historie og trækker stadig tråde helt frem til nutiden. Efter filmen så vi et stort maleri, der blev vist med lyd- og lyseffekter.
Herefter havde vi bestilt vores egen guide til at køre med os i bilen og fortælle om krigen og stedet. Og det skal jeg ellers lige love for den flinke mand gjorde! Munden stod simpelthen ikke stille på ham i ti sekunder i de tre timer, han guidede os rundt i området :-). Han fortalte og forklarede, som om det var salmevers, han lirede af, det var ikke så børnevenligt, men meget interessant og spændende. Vi lærte virkelig meget, selvom vi nok ikke kan huske alle navnene og hær-formationernes stillinger på de forskellige dage :-). Ind imellem de lidt tørre facts, var der også sjove historier, som generalen, der fik skudt benet af, men snørede livremmen om, bad om en cigar og en whiskey og opmuntrede soldaterne i den videre kamp. Eller at alle de civile stadig var i byen, gemt i kældrene, mens slaget stod på. Kun en af dem blev dræbt – fordi hun på 3. dag gik op i køkkenet for at lave morgenmad til de sultende soldater. Vores guide gjorde meget ud af at forklare os, at slaveriet kun var en lille del af krigen. Den egentlige årsag til, at Nordstaterne kæmpede for at holde sammen på landet, var truslen fra Europa. Frankrig, Spanien og England ville have brugt Amerikas splittelse til at generobre og overtage magten, hvis det overhovedet var muligt for dem. Noget man jo havde kæmpet for at slippe for, da man underskrev uafhængighedserklæringen.
Det var spændende at se området, hvor meget af det i dag er fyldt med statuer og mindesmærker – faktisk 1700 af dem. Det er egentlig et ret “lille” område, og man kunne let forestille sig, hvor forfærdeligt, det må have været at kæmpe så tæt.
Efter vi sagde farvel til vores guide, tog vi et hurtigt kig i museet og kørte ud og så kirkegården, hvor Lincoln holdt sin berømte Gettysburg tale (Four score and seven years ago…).
Jeppe var stadig ikke frisk, og hans øje stadig rødt og ømt, så vi besluttede derfor at forkorte ferien. Vi havde bestilt to nætter på hotel i Washington, men vi kunne afbestille den ene. Der var ca. halvanden times kørsel derud, og vi spiste pizza på værelset.
Onsdag havde vi bestilt en rundvisning på U.S. Capitol klokken 12, hvilket vi valgte at holde fast ved og så bare køre hjem efterfølgende. Vi kørte selvfølgelig igen i kø og havde svært ved at finde en parkeringsplads, men vi nåede heldigvis ind til tiden. Det er en kæmpe bygning, meget flot og fuld af turister. Vi fik vores rundvisning, men var nu enige om, at den ikke nåede den i Indianapolis til sokkeholderne.
Vi gik tilbage til bilen og kørte mod Rolla – hold nu op en lang tur på ca. 16 timer, så vi var hjemme igen klokken 8 torsdag morgen. Det var ærgerligt, at vi ikke nåede det hele, men så har vi Washington til gode til en anden gang. Vi har haft en god ferie og set mange spændende ting, men “bonderøvene” fra Vroue er nu enige om, at vi aldrig bliver storby-folk ;-).