Vi havde besluttet at tage en ekstra dag her i San Francisco, for vi havde jo slet ikke nået alt det, vi havde tænkt os. Den går jo så fra et andet sted, men sådan er det. Vi skynder os lidt mere ned ad Highway 1 i overmorgen.
Efter at have snakket med banken i nat (vores tid), tog Morten tidligt ud i lufthaven for endnu engang at forsøge at leje en bil. Denne gang lykkedes det heldigvis, og vi kører nu rundt i en lækker stor Chevrolet.
Marius´ feber var heldigvis faldet, omend han er lidt træt og med knap så lang lunte, som han plejer. Så vi kørte alle 5 ind mod byen for at komme hen og se Golden Gate Bridge. På vejen kom vi forbi Chinatown, som vi lige gik et par gader rundt i. Her er fyldt med små butikker, der sælger alt muligt tingel-tangel til turisterne. Videre på turen var vi ude at køre på de hyggelige, stejle gader. Marius og jeg fik “luksus” udgaven af Lombard Street, som de andre havde gået i går – i dag tog vi den så i bil. Herefter kørte vi til Golden Gate Bridge. Den er verdens mest fotograferede bro, og den er også rigtig flot med dens rød, gyldne farve. Vi gik lige lidt ud på den og kørte bagefter ned for at se den nedenfra.
Vi var ved at være sultne, og kameraet manglede selvfølgelig batteri, så vi kørte ud til hotellet. Efter en gang kina-mad på “Panda-ekspressen”, slappede vi af på hotellet en times tid.
Herefter tog vi endnu engang turen ind til downtown. Jeg ville gerne se Alamo square, hvor man rigtig kan se de fine, smalle huse i flotte farver – med skyskraberne i baggrunden. Det var helt umuligt at finde en plads at parkere, så ungerne og jeg rendte bare ud og tog et par billeder (mens vi hundefrøs – det er slet ikke sommer her og blæser rigtig koldt). Det var helt, som man ser på film. Jeg synes, den gamle del af San Francisco er rigtig hyggelig med de stejle gader og fine huse malet i forskellige farver. Der er store træer på gaderne – ikke bare sådan en lille kumme med et par visne blomster – men rigtigt frodige, store træer. Det er virkelig charmerende.
Så tog vi turen op til Coit Tower, der er et udkigstårn bygget i 1933. Lillie Hitchcock Coit testamenterede 1/3 af sin formue til forskønnelse af byen. Hun var blevet reddet ud af et brændende hotel som 8 årig, og havde derfor resten af sit liv et kært forhold til San Franciscos frivillige brandkorps, som hun blev en levende maskot for. Tårnet er bygget til ære for hende og de frivillige brandmænd. Inde i tårnet er der flere vægmalerier. Vi var også oppe i tårnet, hvorfra man har en fantastisk udsigt over hele byen.
Nu var mørket ved at falde på, så vi havde besluttet at køre forbi Twin Peaks, der er San Franciscos højeste punkt. Her skulle være rigtig flot, når mørket sænker sig, og man kan se alt lyset fra den store by. Her var også rigtig fint – og igen rigtig koldt. Så vi satte varme på bilen og kørte hjem i seng. Det er skønt endelig at være turist igen :-). Vi håber alle er friske til turen i morgen – vi skal se Monterey Bay akvariet, der skulle være et af de bedste i verden.
