San Francisco – Anaheim

Vi forlod San Francisco en dag senere end beregnet pga. alt det med bilen og de syge børn…

Inden vi kørte sydpå, tog vi en tur rundt på det, der hedder 17 mile drive. Det er en tur, der går ind gennem et flot “rigt” kvarter i Monterey. Man betaler selvfølgelig for at køre ind, men så er der også en fin tur rundt mellem kæmpe villaer/sommerhuse og lige ned til kysten. For de golf interesserede i familien kan vi sige, at det var nogle fine baner med huller helt ud til Stillehavet (men man skal vist også betale en pæn sum, for at få lov til at forlyste sig her). Man kan gøre flere stop på turen. Der var bl.a. en klippe, der var fuld af søløver. Det tog lige lidt tid, før vi fik øje på dem (vi kunne tydeligt høre deres gøen), på billedet kan I se dem lige under det hvide på klippen og hovederne ude i vandet. Der var nok 100 søløver, der hyggede sig og legede i vandet. Det så så sødt ud, de hoppede ned i bølgerne. Lidt efter kom vi til et sted, hvor de kæreste sæler lå lige nedenfor på stranden og klipperne. På denne tur er der også et berømt træ kaldet “The Lone Cypres”. Det står helt alene på en rå klippe – et flot syn.

Herefter fandt vi ud mod kysten for at tage Highway 1 ned mod Los Angeles. Det er simpelthen den flotteste natur, jeg har set. Grand Canyon var jo også super flot men alligevel noget andet. Her hvor Stillehavets fine blå vand kastes ind mod de rå klipper, vejen bugter sig gennem landskabet, og bjergene rejser sig lige ved siden af, er der så frodigt, grønt og fuldt af blomster. Rundt om hvert sving åbenbarer der sig den ene fantastiske udsigt efter den anden – flottere end noget postkort. Heldigvis er der masser af “vista points”, hvor man kan holde ind og tage billeder. Man kunne blive ved i en uendelighed, men desværre var vores program jo blevet kortet ned, vi ville have haft en overnatning halvvejs til LA, men måtte køre hele vejen pga. tidsnød. Det var ellers en strækning, man godt kunne have brugt længere tid på. Vi var begge meget positivt overraskede over, hvor flot det var, og vi vidste slet ikke, der var så rigt et dyreliv.

Vi stoppede ved Julia Pheiffer Burns State Park, hvor man kan gå ad en lille sti, og komme ned og se et vandfald, der falder lige ned på stranden – så flot!

Lidt senere kom vi endnu engang forbi nogle dejlige dyr – der var en strand helt fuld af søelefanter (det tror jeg i hvert fald det var – her kalder de dem elefant-sæler). De ligner også kæmpe sæler med store næser. De store hanner lignede lidt “forlæns og baglæns” fra Bamses Billedbog i gamle dage. De lå og kastede sand på ryggen og sloges lidt med hinanden. De har været lige ved at uddø, men nu er bestanden voksende igen. Der var rigtig mange på stranden.

Det sidste af turen kørte vi på motorvejen – og det var sent før vi tjekkede ind på hotellet tæt på Disneyland i Anaheim – men vi havde også tilbagelagt omkring 400 miles i dag.