Efterårsferie

Vi havde en dejlig efterårsferie – der desværre gik alt for hurtigt. Morten havde taget fri og fik isoleret en masse på de to værelser ovenpå – med god hjælp fra morfar flere af dagene.

Lørdag tog vi en smut til Lystrup for at besøge Frederikke og hendes dejlige familie. Herefter kørte vi forbi Hvidsten Kro, som jeg havde lovet børnene. De havde hørt Lars Lilholts sang om Hvidsten Gruppen, og har længe været meget interesseret i at høre om krigen og modstandsbevægelsen. Jeg må give dem ret i, at det er en spændende og meget rørende del af vores danmarks-historie, som jeg også mener, er vigtig for børnene at vide noget om. Så det er jo rart, når de selv “insisterer”. Vi så fællesgraven med den store mindesten og var lige en tur forbi kroen. Vi blev enige om, at vi måtte skrive en æggekage herfra på jule-ønskesedlen 🙂

Bagefter så vi St. St. Blichers gravsten og en lille mindestue (“Malvinas hus”) for ham. Det ligger lige i nabobyen Spentrup, hvor han var præst. Egentlig var huset lukket for sæsonen, men der gik en kustode derinde, der gav os en lille privat rundvisning.

This entry was posted in Børn, Udflugter og ture. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *