Endnu et dukkebarn har set dagens lys her hos mig. Hun var lidt af en udfordring, for hun skulle stoppes med uld fra de får, der har gået her på marken bag ved os. Og da ulden blev håndkartet, fik jeg det i små fine, bløde klumper, hvor jeg de andre gange har modtaget det fra fabrikken i lange baner. Men jeg synes selv, resultatet blev fint, nu håber jeg bare, hun holder faconen.
Hun har fine grønne øjne og lange rottehaler, der let kan flettes. Hun skulle være en julegave, så jeg håber, hun er blevet taget godt imod. Heldigvis skal hun bare bo lidt længere nede af gaden, så måske får jeg lov at hilse på hende ind i mellem 🙂
Jeg har ikke flere dukker på bedding, men håber bestemt, at jeg snart får lov til at lave flere, det er simpelthen så hyggeligt.
