Der var ingen morgenmad med på ryger-hotellet, så vi kørte en tur til Walmart og provianterede. Der var også en McDonalds, hvor vi købte en lille morgenmads-ægge-sandwich på ægte amerikansk manér. Herefter kørte vi igen mod centrum, hvor vi ville en tur op i CN Tower, der er den højeste bygning i den vestlige hemisfære (den er nemlig blevet degraderet fra verdens højeste i 2007, da Dubai byggede en højere). Tårnet er 553 meter højt, og vi tog elevatoren med udsigt de 346 meter op til udsigtsplatformen. Der var en helt fantastisk udsigt. Vi prøvede også at stå på stykket med glasgulv, det var lidt vildt :-).

På vejen ud af Toronto, måtte vi endnu engang køre i kø. Vi var vist landet midt i trafikken til en baseball kamp. Vores næste overnatning var i Niagara Falls, men på vejen var vi forbi et fint Hindu-tempel. Jeg havde set det på Pinterest, og da det ikke var en stor omvej, tog vi ind og så det. Det var så fint, fuldt af små håndudskårne figurer og krummelurer alle steder både inde og ude (i stor kontrast til motorvejen det lå lige op ad). Turister var velkomne til at komme ind, og vi blev mødt af så mange søde, gæstfrie mennesker, der alle ville fortælle os om stedet, der er bygget uden metal, alt er udskåret i Indien og fragtet hertil. Den del af hinduismen, der har stedet, hedder BAPS Shri Swaminarayan Mandir, og der findes tilsvarende templer andre steder i verden. Det var en fin lille oplevelse af få med, synes jeg.

Herefter kørte vi videre mod Niagara Falls, hvor vi havde bestilt en overnatning på et lidt dyrere hotel. Vi havde besluttet at give ekstra for et værelse med udsigt over vandfaldet, og vi var lidt spændte på, om vi var blevet snydt, og om det så ud som på billederne. Det tydede godt, da vi fik nøglen til et værelse på 26. etage – og oplevelsen da vi rullede gardinerne fra, bliver nok noget af det, vi husker bedst fra turen. Det var simpelthen intet mindre end fantastisk. Udsigten kunne nærmest ikke være bedre, og at se det enorme vandfald oppefra er bare ubeskriveligt.

Vi brugte virkelig lang tid foran det vindue – og det var hver en øre værd. Vi gik en tur ned til vandfaldet om aftenen men nåede op på værelset igen til at se fyrværkeriet. Man kunne nu godt mærke forskel på værelserne, vi plejer at have på de billige hoteller og det her. Her var der bedre plads, tykkere håndklæder og ingen snavs i hjørnerne – og heller ingen lugt af askebæger, det var sjovt at prøve lidt mere luksus.

Vi stod tidligt op, for vi havde stadig en lang køretur for at komme ind i Canada. Det var heldigvis ikke noget problem at blive lukket ind, vi havde alle papirer med, men det kan jo godt være lidt omstændigt med alle de visum-regler. Toronto var vores første stop, og vi havde købt billetter til en havnerundfart klokken 17. Det viste sig, at være godt, vi ikke havde bestilt til før, for hold da op hvor var der meget trafik, og vi kørte i kø nærmest hele vejen ind mod storbyen. Men det var et flot syn, jeg har aldrig været et sted med så mange skyskrabere. Alle storbyerne her har deres downtown, der tårner sig op, men dette her var bare kæmpestort. Det er imponerende og flot, men vi var nu enige om, at det også var en smule klaustrofobisk, og at vi var glade for at bo, hvor vi gør :-).

Langt om længe fik vi parkeret bilen tæt ved havnen. Det var en god havnerundfart på ca. en time, hvor vi hørte lidt om Toronto og nød den fantastiske udsigt ind over byen.

Bagefter gik vi en tur op i byen, hvor jeg havde læst, der skulle være nogle gader med flot graffiti. Der var mange rigtig fine “malerier”, nogle af dem fyldte hele hus-facaderne.

Det var et sjovt sted, og vi kunne sagtens have brugt lang tid på at gå og udforske alle de små gyder, men klokken var mange, så vi gik tilbage til bilen – og sad igen i kø hele vejen ud af byen til vores lille hotel (hvor vi fik et ulækkert ryger-værelse, der stank af askebæger).

Fredag den 6. juli stod vi tidligt op for at køre på årets ferie. Marius´ store ønske var at komme til Canada, for han havde haft et projekt om landet i skolen. Vi andre havde ønsker om f.eks. Gettysburg, Niagara Falls og Washington DC, og da vi ikke har noget imod at køre langt besluttede vi, at tage turen rundt til det hele.

Vi tog fra Rolla lidt i seks om morgenen og spise vores medbragte morgenmad på en tankstations parkeringsplads, inden vi kørte videre mod hovedstaden i Indiana – nemlig Indianapolis, hvor vi havde et par serværdigheder, vi gerne ville se. Den første var statens Capitol. Vi har efterhånden set en del, og selvom meget går igen ved dem, er der også forskelligheder. Denne her var meget lys og åben uden de store udsmykninger eller malerier. Det er altid sjovest, hvis man kan få en rundvisning, og det passede lige med at der begyndte en, da vi kom klokken to. Det var simpelthen sådan en sød og sjov guide, vi fik. Han var pensioneret skolelærer, og var bare så god til at inddrage børnene og lave alt muligt sjov. Marius elskede at svare på alle spørgsmålene, og Jeppe fik lov at prøve dommerkappen. Vi var heldige at komme ind og sidde i guvernørens kontor og så også vice guvernørens kontor. I modsætning til i Danmark arbejder politikerne kun fra januar til marts/april for derefter at tage hjem og passe deres “almindelige” arbejde. Det var virkelig en god rundvisning, og vi var glade for at kunne tilføje endnu en Capitol building til vores liste.

Herefter tog vi ud på Indianapolis´ Museum of Art. Et kunstmuseum der i øjeblikket havde en fin udstilling af store farvestrålende plastikdyr. De var så fine, og det var sjovt at gå rundt og lede efter dem både på selve museet og i den store flotte have rundt om. I den permanente udstilling så vi bl.a. den kendte LOVE skulptur og de store tal (der begge er lavet af Robert Indiana) og et billede af Van Gogh. Det var også et fint sted, og vi kom først derfra ved 19 tiden, hvor vi kørte videre nordpå og fandt et hotel ved 23 tiden.

Vi har sagt farvel til mormor og morfar i går efter 14 dages besøg. Det har været så dejligt at have dem, og vi har set og oplevet så mange ting, men tiden går så hurtigt. Morten har ikke haft fri, så han har måttet nøjes med at tage med på tur i weekenden.

Mandag den 21. maj brugte vi her i Rolla, hvor vi så byen og var inde i nogle af butikkerne, Walmart er jo altid spændende at vise frem :-). Tirsdag gik turen til hovedstaden Jefferson City, hvor vi fik en rundvisning på Capital. Selvom jeg har været der en del gange efterhånden, synes jeg stadig, det er en spændende og meget flot bygning. Bagefter havde vi bestilt en rundvisning i Guvernørens bolig, hvor nederste etage er åben for alle, selvom guvernøren bor i huset. Vi blev vist rundt af en venlig dame i stor kjole i husets tidsånd. Inden vi kørte hjem igen, spiste vi madpakker med kig til Missouri floden, og var også lige inde i et par hobbybutikker.

Onsdag shoppede vi lidt i Rolla og nød det varme vejr på verandaen med vandballoner og afslapning. Vi lavede bål om aftenen og fik grillmad i haven. Det er altså rart, når der er besøg, og man sådan kan få snakket og hygget rigtigt på dansk manér.

Torsdag gik turen til St. Louis. Som det første skulle vi selvfølgelig se “porten til Vesten” eller Gateway Arch, som den rigtigt hedder. Det er altså et flot og imponerende bygningsværk. Vejret var godt – og meget varmt, når man kommer op over de 35 grader, er det altså lige i overkanten for mig i hvert fald. Herefter spiste vi madpakker og tog ind og besøgte pingvinerne i zoo – og nød deres kolde hus. Vi kan jo ikke have gæster med til St. Louis uden at tage forbi Ted Drewes, så mormor og morfar fik også smagt de berømte is. Vi sluttede dagen af med at tage ind og se verdens største skakbrik, besøge skakklubben og skak-museet, der ligger ved siden af. Derinde prøvede børnene at spille virtual-reality-skak på playstation, det var et hit.

Fredag og lørdag besøgte vi Kansas city. Det er en lang køretur, men man kan nyde Missouris flotte natur på vejen. Her er utrolig meget skov og alle tænkelige nuancer af grønt. Vi kørte tidligt og stoppede ved en McDonalds, så gæsterne kunne prøve “amerikansk” morgenmad. Første serværdighed var Federal Reserve Bank of Kansas City, hvor de laver og destruerer dollars. Der var et lille museum om penge med bl.a. udstilling af Præsident Trumans store møntsamling og en rigtig guldbarre (der var virkelig tung og havde en værdi på over 513000 dollars!). Vi så også, hvordan kæmpe kasser med dollars blev kørt ind, sorteret, ordnet og hakket i bittesmå stykker. Der var altså noget fascinerende ved at se de enorme summer blive håndteret.

Turen gik videre nordpå, hvor vi besøgte en Harley Davidson fabrik – eller det vil sige, fabrikken var ved at lukke ned, da produktionen skulle flyttes til Pennsylvania. Men der var stadig et lille museum, hvor vi så en film og fik lov at sidde på motorcyklerne.

Da vi var i Kanas City i 2011, besøgte vi en gård, hvor de lavede mælk med smag, og der ville børnene gerne hen igen. Mælken smagte stadig godt – af fx jordbær, kaffe eller cotton candy. Desværre var der ikke gjort ret meget ud af stalden, hvor man sidst kunne kæle med kalvene, så den del levede ikke helt op til forventningerne. Jeg fik dog et par af de fine glasflasker med hjem til de to, jeg havde fra sidst :-).

Fredagens sidste stop var et Stetson outlet, der desværre heller ikke var noget at råbe hurra for – medmindre man er til store Amerikanske cowboyhatte. Herefter fandt vi vores hotel.

Lørdag kørte vi ind til et stort museum for 1. verdenskrig – faktisk det største i USA kun dedikeret til “The Great War”. Da det var Memorial Day weekend (Memorial Day er en helligdag, hvor man mindes de faldne soldater), var der helikoptere, tanks og masser af veteraner udenfor. Desuden var entreen halv pris. Det var et flot og stort museum, men der var mange mennesker. Vi havde også bestilt billetter til at komme op og nyde udsigten i monumentets top. Vi spiste vores medbragte mad udenfor i skyggen, varmen var næsten ulidelig, så vi havde ondt af de stakkels mænd i klædt ud i fuld uniform.

Vi kørte forbi biblioteket, hvor det tilhørende parkeringshus er meget flot og særpræget, da det ligner en kæmpe bogreol med mange klassiske bøger. Desværre vokser der en del store træer lige foran, jeg forstår ikke, hvorfor de ikke får stammet dem op, så man kan nyde udsmykningen.

Vi snakkede lidt frem og tilbage, om vi orkede mere i varmen, og flertallet blev enige om lige at køre forbi museet med de kæmpe store fjerbolde udenfor. Det er er kunstmuseum, men vi havde ikke tid til at se det indvendigt og gik bare en tur i parken. Der er også kommet en glas labyrint, man kan gå i, den var der ikke sidst, vi var der. Herefter kørte vi igen mod Rolla, med en masse oplevelser i bagagen.

Jeg er altså lige nødt til at vise det her billede fra 2011, selvom der måske er et par drenge, der bliver utilfredse…

Søndag tog vi en stille, afslappende dag. Vi kørte en aftentur ud mod St. James (Rollas nabo-by), hvor morfar havde set en gammel kirkegård på Google, han gerne ville vise os andre :-). Vi kan ikke finde ud af noget om den, men der var mange grave med små børn og en gammel indhegnet grav, hvor et stort træ var vokset ind i lågen. Vi kørte lidt længere for også at se det, der har været verdens største gyngestol, indtil Casey i Illinois byggede en større (den så vi, da vi ankom sidste år). Vi var også forbi Bob´s Gasoline Alley, der var et sted for morfar med gamle benzinstandere og skilte.

Mandag pakkede vi tegnebogen og kørte mod et outlet – igen af fine grønne veje, der dog er vældig snoede det sidste stykke. Men outlettet levede op til forventningerne, og mormors visakort blev brugt lystigt…

Tirsdag stod vi igen tidligt op denne gang med kufferten pakket til en tur til Memphis. Det er også en lang tur, men afstandene her er bare meget større. Vi kørte til The Pink Palace, der er et museum især for børn. De har et flot planetarium, hvor vi så en forestilling, inden vi gik ind og kiggede på udstillingerne. Det mest mærkværdige var nok et skrumpehovede, der menes at være ægte.

Herfra tog vi en tur i verdens største Bass Pro Shop, der ligger i en stor glaspyramide. Det er en enorm frilufts- og udendørs-liv butik. Den var enorm med udstoppede dyr, akvarium og levende alligatorer. Der er også hotel, restaurant og bowlingbane. Jeg har aldrig set så mange fiskestænger på et sted, det var virkelig en oplevelse. Vi spiste dog på Burger King, inden vi tjekkede ind på vores hotel.

Næste morgen blev vi vækket inden klokken syv af håndværkere, der smed affald ned i den container, der var placeret lige foran vores vinduer… Men så var vi jo oppe og klar til at tage hen til Elvis´ Graceland. Vi var der for 7 år siden, men børnene var små dengang, og der var lavet en del om i udstillingerne af hans biler, tøj og plader, så det var endnu engang en stor oplevelse. Man kan gå i timevis og læse om hver lille ting, der er gemt – og det er mange. Men det er sjovt at få et indblik i, hvilket liv han havde, og hvor stor betydning han har haft for både musik og mennesker.

Vi kørte ind og gik en tur på Beale Street, der er Memphis´ hovedgade for musik, barer og neonlys, inden vi trængte til noget at spise og besluttede os for at finde en kæde, der hedder Cracker Barrel. Det blev godt nok en lidt længere køretur, men det var rigtig god mad. Vi kørte tilbage til hotellet, så ungerne og morfar kunne nå at blive kølet lidt ned i swimmingpoolen.

Vi fik heldigvis nye værelser, da vi påtalte larmen og udsigten fra det andet, så vi vågnede veludhvilede til vores sidste planlagte museum – Civil Rights Museum – der ligger i det motel, hvor Martin Luther King blev skudt. Det er nok et af de bedste museer, jeg har besøgt. Det er kæmpe stort og virkelig detaljeret omkring kampen for sortes rettigheder gennem tiden. Man kunne bruge en hel dag, hvis man skulle have alt med. Der er så mange billeder, interview og plancher, at vi helt sikkert ikke har fået alt med, selvom vi var der hele formiddagen. Man kan stadig se værelset og altanen, hvor MLK blev skudt og også komme ind på badeværelset i bygningen overfor, hvorfra, man formoder, James Earl Ray skød ham. Men det er egentlig kun en lille del af museet, der ligeså meget har fokus på almindelige menneskers kamp for lige rettigheder.

Herfra gik turen igen mod Missouri, hvor vi på vejen stiftede bekendtskab med midt-vestens omskiftelige vejr. Det var strålende sol, da vi kørte, men vi blev fanget i to uvejr med regn, blæst, lyn og hagl på størrelse med marmorkugler. Det var ikke nogen rar oplevelse, men heldigvis kom vi sikkert frem til Rolla.

Sådan en ferie går hurtigt, og vi var allerede nået til fredag. Selvom vi var lidt matte efter alle indtrykkene i Memphis, skulle vi lige nå at besøge Meramec Caverns, der er store klippehuler med flotte stalakitter og stalagmitter. Der har været udvundet saltpeter i hulerne, de har været brugt til  fester og koncerter i begyndelsen af 19oo tallet, og ikke mindst har de været skjulested for den berygtede Jesse James og hans bror.

Om aftenen var der byfest i Rolla. Her var der masser af fine gamle biler og motorcykler, musik og kåring af Miss Route 66. Meget sjovt og meget amerikansk.

Lørdag var desværre sidste dag i ferien, taskerne skulle pakkes, det sidste købes i Walmart, og aftensmaden blev spist på “Cooking from Scratch”, der er en lille lokal restaurant i nabo-byen Doolittle. Det var nok det bedste mad, vi indtil nu har fået her i USA, og måske de bedste pomfritter vi har fået overhovedet.

Søndag morgen vinkede vi farvel til mormor og morfar, der kørte tidligt mod Chicago. Det har været to dejlige uger, og vi håber, de snart kommer igen, for der er stadig masser af ting at vise dem i “Show Me” staten Missouri!