Tre små blev det til

De er så søde! Synd det er så koldt og blæsende, for de kommer så hurtigt til at fryse. Jeg kunne ellers godt nusse lidt mere med dem. Den første, der kom ud af ægget, løber fint rundt og hopper op i redekassen. De andre to kan ikke rigtig holde balancen endnu og få benene til at lystre. Sjovt at en enkelt dag kan gøre så meget. Det er lidt mærkeligt, der ikke blev flere kyllinger ud af alle de æg, men på den anden side, kan vi så rigtigt nyde dem. Signe synes godt nok, det er helt vildt synd for Evigglad, der har ligget der så længe uden at få en eneste kylling. Det må være hendes tur næste gang så.

Posted in Dyr | Leave a comment

En lille ny…

…kylling har set dagens lys i hønsehuset i går. I dag har den fået en ny bror/søster og har en mere på vej. Vi kan ikke helt holde os fra at kigge af og til, selvom hønemor jo egentlig burde have ro. Det er godt, hun er så tålmodig.

Posted in Dyr | 1 Comment

Endelig lidt forårsvejr

I dag viste vejret sig endelig fra forårs-siden. Synes april har været kold og træls, jeg synes i hvert fald ikke, jeg er så godt med i urtehaven, som jeg gerne ville være. Men i dag fik Marius og jeg gjort lidt ved det. Dahlia, Kartofler og løg blev sat den anden dag, der er sået salat, ærter og gulerødder og den røde grønkål har netop vist sig i såbakkerne i drivhuset. Tomaterne flytter ud og ind af drivhuset, jeg har set, der kan blive frostgrader igen sidst på ugen, så tør ikke plante dem derud endnu.

Jeg har de yndigste dobbelte påskeliljer, jeg lagde forrige år, så det er første år, jeg ser dem i blomst. Var jo i USA sidste år, da de blomstede. Desværre er de så tunge i hovederne, så de knækker – men som buketter er de jo heller ikke værst.

Kirsebærtræet er netop sprunget ud, Marius har vandet have (så er det forår), og hønsene har taget støvbad.

Vi venter utålmodigt på at se, om der kommer kyllinger om en uges tid. De to skrukker ligger side om side i hønsehuset, mens frøken Kylle Rylle har overtaget førerpositionen som førstedame til Store Storm.

Hvis I synes, Evigglad ser lidt bedrøvet ud, er det nok fordi Morten tog et af hendes æg og puttede i køleskabet den anden dag – stakkels lille hønemor!

Imens giver de andre to den som fritgående..

Selvom der ikke er det helt store at holde styr på i disse dage, kan man jo godt se ud som om, man bestemmer en hel del.

Hønsegårdens nye førstedame.

En lille “skruk” på spisepause i solskinnet. Det er altså sjovt at se hende styrte rundt helt oppustet og sige “skråååk”, baske med vingerne, spise, drikke og så skynde sig tilbage.

Posted in Dyr, Have | 1 Comment

10 års fødselsdag

I mandags var det tvillingernes første runde fødselsdag. Hvor går tiden da bare alt for hurtigt.

Havde vi da bare kunnet få et lille kig 10 år ud i fremtiden, dengang de her billeder blev taget. Så havde tiden på Skejby ikke været helt så slem… Vi er så heldige!

Tænk sig de nu er store børn på 10 år. Fødselsdagen blev selvfølgelig fejret fra morgenstunden. Vi havde bøjet os for “gruppepresset” og købt mobiltelefoner til dem. Det har været højeste ønske i lang tid. Egentlig synes jeg ikke, man har behov for en mobil som 10 årig, men kan da også godt se, det er smart for dem lige at kunne lave legeaftaler – eller for mig at kunne skrive en besked til dem, hvis jeg er forsinket eller sådan noget. Aftensmaden blev indtaget på McDonalds.

I lørdags var familien på besøg og i morgen kommer hele klassen. Der er bestilt pommes frites, hotdogs og kage.

Posted in Børn, Traditioner | Leave a comment

Skolefest 2012

I går var vi til skolefest på Vestfjendsskolen. Børnene havde glædet sig, og jeg tror, de havde en dejlig aften. I år måtte mindre søskende også komme med, så Marius var til sin første skolefest.

Der var mange forskellige former for underholdning: disko, karaoke, amerikansk lotteri og så en kagekonkurrence. Egentlig en god idé for så er kagen til kaffen jo ordnet.

Jeg havde været i gang i køkkenet nærmest hele dagen, for der skulle laves en helt speciel kage – der lå jo et vist pres på mine skuldre siden sidste weekends sejr :-). Børnene var blevet enige om en bamsekage (Jeppe synes ikke så meget om en blomster/rosen kage), så den hjembragte form fra USA måtte i brug. Jeg var godt nok lidt spændt på, om det kunne lade sig gøre, eller om det var et salgstrick fra Wiltons fine kataloger. Men jeg fulgte vejledning til punkt og prikke – lad køle 10 min oprejst, 5 min på den ene side, fjern forsiden, læg den på igen osv….. Og ud kom den fineste chokoladekage-bamse. Den blev pyntet (i noget der føltes som timer) og blev til den sødeste panda. Som Jeppe sagde på vej derover, var det næsten synd at spise den. Den blev også beundret meget og spurgt en del ind til, og heldigvis vandt den også præmien for den fineste/vildeste kage. Jeppe modtog præmien, der var to biografbilletter. Vi andre nåede slet ikke at opdage det, da vi var i den anden ende af skolen.

2 kagekonkurrence præmier på en uge er da ikke så dårligt vel?

En god hjælper ikke? – vi behøver vist ikke en opvaskemaskine til de piskeris.

Posted in Kager, Traditioner | 1 Comment

Tur vestpå

I går kørte vi en tur “vestpå”. Først skulle vi forbi Spjald, hvor jeg havde fået lov at hente nogle rugeæg hos min faste “hønse-mand”. Herefter kørte vi over Ringkøbing og videre til Søndervig, hvor turistsæsonen allerede var i fuld gang. Vi tog et stop i Hvide Sande, hvor fiskerne var linet op hele vejen langs molen. Vi fandt en lille fiskebutik og købte pighaj med hjem.

Vi måtte også lige en tur ned til det store Vesterhav. Signe var stadig halv-sløj, så hun tog den lidt med ro i klitterne. Jeg elsker simpelthen de store brede strande og vand så langt øjet rækker, det er altså så imponerende.

Herefter kørte vi til Bork, hvor vi var inde og se en vikingehavn og landsby. Det var nu ikke særlig imponerende – faktisk lidt “tyndt” og ikke pengene værd. Der var ikke særlig meget at se på, og det mest interessante var vist figuren med de 3 “ben” 🙂 og så nogle små træskibe på en pind.

Posted in Udflugter og ture | Leave a comment

Kagekonkurrence i Vroue

I dag har vi været på byløb og til kagekonkurrence i Vroue. Jeg testede en opskrift på en chokoladekage med chokolade frosting på, da den muligvis kunne bruges til en bryllupskage her til sommer. Jeg puttede lidt jordbær i også.

Der var 12 lækre kager at stemme på, og vi var så heldige, at vores kage gik hen og vandt. Derfor er vi nu i det næste år indehavere af en stor vandrepokal for Vroues bedste kage 🙂

Posted in Kager | Leave a comment

Påskeferie

Vi begyndte påskeferien med en tur til Jelling. Vi skulle kigge på en bil, men benyttede chancen til at kigge forbi Jellingestenene, der er blevet sat i glasbur, siden vi var der sidst. Vi tog også forbi Gudenåens udspring og  Skjernåens udspring. Det var iskoldt og blæsende.

Resten af påsken blev vejret ikke meget bedre, og med ned til fem frostgrader om natten, er havearbejdet sat lidt på standby.

Posted in Udflugter og ture | Leave a comment

Gymnastik

Lørdag den 24. marts var der gymnastikopvisning i hallen. Signe og Marius skulle begge vise, hvor gode de var blevet i løbet af året, og vi andre tre var med for at klappe. De var begge to rigtig dygtige.

I går søndag nød vi det skønne solskin sammen med gode venner til en gang bålmad i haven. Sådan en weekend går bare alt for hurtigt.

Posted in Børn | Leave a comment

Tur i Silkeborg

Posted in Børn, Udflugter og ture | Leave a comment