Søndag havde vi bestemt, vi ville en tur til Colmar. Vi ville have handlet i det store supermarked Cora, men det var lukket. Vi fandt i løbet af dagen ud af, at den franske lukkelov er endnu værre end i Danmark. Vi kunne ikke opdrive en eneste lille åben købmand. Men vi fik da set to fine kirker inde i Colmar. Middagsmaden blev spist på McDonalds, der heldigvis ikke havde søndagslukket.

Vi kørte videre mod et atomkraftmuseum, Morten havde været inde at se som barn. På vejen var vi forbi en by, der hedder Neuf-Brisach. Den er bygget i 1698 efter ordre fra Louis XIV bag et stort fæstningsværk, og er bygget i en slags seks-kant med snorlige gader.

Vi kom til atomkraftmuseet i nærheden af Fessenheim, der siden Morten var lille, var blevet lavet om til det mere politisk korrekte energi-museum, og desuden flyttet fra selve atomkraftværket. Det var ikke særlig spændende, tingene virkede ikke altid, og der stod en masse på fransk. Der var mere om vind- og vandkraft end om atomenergi. Lige overfor museet var et stort vandkraftværk. Vi opdagede, at man kunne komme ind i et lille “værelse”, hvorfra man kunne se ned til turbinerne. Det var faktisk meget sjovt. I forbindelse med vandkraftværket, skulle skibene jo igennem en sluse, for at komme de 16 meter op. Heldigvis kom der lige et stort fragtskib, da vi var der, så vi så, hvordan det blev “løftet” op af vandet. Så turen til Fessenheim var ikke helt forgæves :-).

Hjemme i Andlau sluttede vi dagen af med swimmingpool, pizza og kortspil.

Vi havde egentlig bestemt os for ikke at tage på ferie i år, for vi har jo stadig nogle værelser ovenpå, der langt fra er færdige – men da vi pludselig havde mulighed for at leje en lille ferielejlighed i Alsace i Frankrig til rimelige penge, kiggede vi på hinanden og besluttede at tage afsted. Byen hedder Andlau, og vi kunne tydeligt huske den fra ferien for 12 år siden, for den var så hyggelig og fuld af blomsterkummer, at vi siden har haft et udtryk “Andlau-stemning”, når noget er rigtig godt pakket ind i blomster og bindingsværk :-).

Vi kørte hjemmefra natten til lørdag den 7. juli 2012, så børnene kunne sove det første stykke vej i bilen. Det passede med, at vi kunne spise vores medbragte morgenmad på en rasteplads syd for Hamborg (hvor vi stødte ind i en af børnenes klassekammerater). Resten af turen gik lige så fint, vi tog nogle gode lange ryk og kørte slet ikke ikke i kø. Det betød, at vi nåede til Andlau klokken ca. 15.30, hvor vi blev indkvarteret i det gamle garveri, der nu er en fin lejlighed med god plads. Ægteparret, der har stedet, har en hyggelig have og en swimmingpool, som min vandglade familie straks hoppede i.

Stedet ligger så idyllisk med udsigt til små bjerge og vinmarker. Byen har brostensbelagte gader, bindingsværkshuse, blomster i alle altankasser, to store kirker og selvfølgelig vinbønder, for Andlau ligger midt på vinruten.

Vi spiste ude på en restaurant i byen – med blomster, den Andlau´ske bjørn (Mosters yndling fra vores sidste ferie dernede) og Jesus i baggrunden.