Vi har jo efterhånden fået en tradition for at tage en tur på Højriis slot hvert år sammen med mormor, morfar, moster og Morten. Ungerne spørger tit, hvornår vi skal op og løse mordgåder. I år hed mysteriet “Dukken”, og selvfølgelig løste vi mysteriet og fandt morderne. Bagefter spiste vi lækre madpakker ved stranden. En rigtig god og hyggelig tur, selvom vores Morten ikke var med, for han er taget på konference i Rom.
Nu da sommeren er forbi, er det jo ved at være skak-tid for min familie. Signe har så småt taget hul på sæsonen, for hun var til optaktsstævne i Århus den 23. august. Hun var udtaget til pigegruppen, der talte 4 af de bedste piger fra turneringerne dernede i sidste sæson. Signe vandt en flot 1. plads, for hun vandt over dem alle 3, så der skulle laves plads til endnu en pokal :-).
Idag var der så endnu et skak arrangement, der krævede os alle 5. Vestfjendsskolen skulle holde skoleskakdag for hele skolen. Et arrangement Morten havde været med til at planlægge sammen med Dansk Skoleskak. Det kræver en del, når ca. 290 børn, skal spille skak. Men sjovt var det, børnene var positive, og der var en god stemning.
Efter skoletid lavede vi skak-café for de børn, der havde lyst til mere skak, hygge og kage. Alt i alt synes jeg, det har været en rigtig god, hyggelig og forhåbentlig også lærerig dag for både børn og voksne.
Dansk Skoleskak har skrevet om arrangementet her, og der er selvfølgelig også noget på Vestfjends Skoleskaks hjemmeside her. Jeg tog masser af billeder, nogle af dem kan ses her.
Den sidste måneds tid er gået med at komme tilbage til hverdagen. Skolen er godt igang, Morten snart på vej til konference i Rom, og værelserne ovenpå er ikke rendt nogen steder. Men til gengæld har vi haft besøg af en masse hjælpsomme folk, der fik sat lidt skub i tingene deroppe. Det begynder så småt at ligne noget :-).
Så blev det mandag den 13. august 2012, hvor vi helt officielt ikke har små børn længere – “snøft”. Marius havde ventet længe på at komme rigtigt i skole, tasken var pakket og solen skinnede, så de to timer, der var, fra Signe og Jeppe tog bussen i skole, og til Marius skulle møde, var virkelig lange. Da klokken var kvart i ni, sagde han: “Jamen nu er det jo snart aften, hvor længe skal jeg vente?”. Endelig blev klokken ti, og han mødtes med 23 andre forventningsfulde børn i 0.A. Jeg tror, han havde en dejlig dag. Vi var med alle tre timer, men i morgen går det så rigtigt løs med en hel dag alene.
Signe og Jeppe havde også glædet sig til at komme afsted igen. Det var jo også nyt for dem at skulle rykke op på mellemtrinnet i 4.B.
Hvor bliver de hurtigt store.
Så er børnenes sommerferie ved at være slut. Her er lidt billeder fra ugerne herhjemme. Vi har bl.a. hygget os, sovet længe, leget, læst, været en tur på spejdernes lejr, bagt, nydt de få dage med godt vejr og pakket os ind resten af tiden. Vi har cyklet og set en sæl i Skive Havn. Marius har tabt en tand og Morten været på konference i USA.
Fredag var vores sidste hele dag i Frankrig. Morten kørte bilen til en mekaniker i Barr, for udstødningen larmede forfærdeligt. Han kunne ikke få fortalt mekanikeren, at vi egentlig gerne ville have skiftet det hele, så han lappede lidt på den. Herefter besluttede vi på familieråd at tage en tur i storke/dyrepark. Det var et rigtigt dejligt sted, der var masser af storke både i fangeskab men også frit i området. De udrugede også storke, så der var også helt små, der blev fodret. Vi kunne komme meget tæt på dem, så det var rigtig sjovt. De havde også oddere, en søløve og nogle andre fugle, som de holdt en halv times “opvisning” med – det vil sige, vi så dyrene ganske kort fange fisk i et stort bassin, og resten af tiden holdt de en lang tale på fransk. For vores skyld kunne de sagtens bare have holdt sig til storkene.
På hjemvejen var vi en smut forbi Cora igen. Det var begyndt at regne og være halv-køligt, men det afholdt ikke Signe, Jeppe og Morten fra en sidste gang i swimmingpoolen.
Aftensmaden behøvede vi ikke tænke på, for vi var “inviteret” til Andlau byfest. Lørdag er deres nationaldag i Frankrig, så der var fest i de små byer denne fredag. Vi kunne købe Tarte Flambee og drikkevarer, som vi indtog til live “tyroler” musik sammen med alle Andlaus indbyggere. Vi gik nu ret hurtigt igen, så fyrværkeriet så vi hjemme fra vejen.
Lørdag den 14. juli kørte vi mod Danmark klokken ca. 9.30. Vi ramte desværre hurtigt i en kø, men da den så var afviklet, gik det som smurt. Ungerne var med på at tage nogle lange stræk, så det blev faktisk kun til to “toilet-stop” og en gang middagsmad på McDonalds, inden vi nåede Fleggaard ved grænsen. Vi var tilbage i Vroue lidt over midnat efter en skøn sommerferie i det smukke Alsace.
Torsdag formiddag brugte vi rundt i Andlau, hvor vi først var inde ved Gerard Wohleber og købe vin. Vingården drives af vores værtspars niece, og vi skulle selvfølgelig ind og smage. Vi havde aftalt at komme forbi, for vi havde et par gange snakket med Doris Seltz´ rige søster fra Florida, der brugte 3½ mdr. hver sommer i sit lille hus ved vinbutikken.
Da Morten havde provianteret af de våde varer, gik vi en tur hen og så kirken, der er stor og flot af en lille landsbykirke at være.
Kl. ca. 13.30 kørte vi mod koncentrationslejren Struthof. Desværre var museet lukket pga. et lynnedslag, så der var problemer med elektriciteten. Men vi fik set området, de to barakker og gaskammeret, der ligger lidt derfra. Vi havde selvfølgelig fortalt børnene om det, men alligevel er det ret overvældende at være der – det synes jeg også, selvom jeg er voksen og har været der før. Niecen fra vinhandelen og “den rige søster” havde faktisk frarådet os at tage afsted med ungerne, men vi synes nu, det var vigtigt for dem at se det. Vi har jo snakket en del om 2. verdenskrig og modstandsbevægelsen, så det var egentlig en fortsættelse af det, og jeg tror, de synes, det var “godt/spændende” at se det.
På hjemvejen kørte vi forbi Le Hohwald, der var den by, vi boede i, da vi var dernede sidst. Vi gik på restaurant om aftenen – igen i Andlau, især isen var god!
Behøver jeg skrive, hvordan vores morgen forløb?
Vi tog bilen til det aller nordligste Alsace, hvor vi ville op og se en gammel slotsruin fra 1100 tallet kaldet Fleckenstein. Den er bygget op, og om, i flere 100 år og blev ødelagt i 1689. Det var et rigtig fint og stort sted også med en fantastisk udsigt.
Herfra havde vi bestemt at køre lidt rundt i området “fra slot til slot”. Vi havde læst, der skulle være mange gamle slotsruiner i området, men det viste sig nu, at det glæder hele Alsace området, så vi havde faktisk ikke behøvet at køre så langt. Men afsted tog vi, parkerede i skoven og spadserede gennem skoven – og gik forkert pga. deres manglende skilte. Men frem nåede vi dog til endnu en fin ruin, Petit-Arnsberg i Obersteinbach.
Vi skulle være hjemme i Andlau klokken ca. 18, for vi var blevet inviteret til den Alsace´iske nationalret Tarte Flambee af vores søde værtspar. Daniel Seltz lavede denne slags tynde pizza i deres udendøres ovn. Vi var over 20 mennesker, vi forstod ikke så meget, for mange af dem talte ikke Engelsk, men det var en god og sjov oplevelse, og maden smagte vidunderligt.
Børnene var helt tilfredse med at begynde hver dag med baguette med nutella og en tur i poolen, så det var sådan, det blev hver morgen.
Om tirsdagen er der marked i byen Sélestat, så der ville vi ind og se på det. Der var godt nok mange mennesker og mange boder, men vi var nu ikke særlig imponerede. Det var mest “almindelig” forretninger, der havde stillet op på gaden. Frugterne lå stadig i kasser som i supermarkederne, så der var ikke meget så meget ved det. I stedet gik vi ind og så de to store kirker, der ligger der. Alle byer (selvom de er små) har nogle meget store og fine kirker.
Vi kørte igen til Cora, der nu havde åbent – uhh har jeg sagt, jeg elsker shopping?
På vejen hjem (med hele hylden (undtagen to) af kastanje-marmelade bag i bilen) gjorde vi holdt i den hyggelige by Riquewihr, der er indbegrebet af Alsaces´isk hygge tilsat voldsomt mange turister. Jeg købte en lille-bitte, mega-dyr julekugle i julebutikken, inden vi kørte tilbage til Andlau. Vi grillede igen, og der blev tid til swimmingpool og et spil 500.
Dette er jo ikke den værste udsigt at vågne op til en mandag morgen :-).
Dagen begyndte med baguette og en tur i swimmingpoolen. Herefter tog vi på “abe-bjerget”, der er en slags dyrepark med aber, der løber frit omkring og gerne vil spise de popcorn, man får udleveret ved indgangen. Det var en rigtig god oplevelse at komme så tæt på dyrene. Vi synes alle, det var sjovt at “fodre” dem, og vi brugte lang tid på at kigge på de søde unger, der legede. Parken er en slags skov, hvor man går igennem på en sti. Aberne kan rende frit over det hele, og der er en smuk udsigt til det store Haupt- Köenigsburg slot. Alt i alt en rigtig god oplevelse.
Vores frokost blev indtaget i en grøftekant ved en lille vinmark. Vi havde køletasken med fyldt med ost og baguette.
Herefter tog vi til en lille by, Dambach-la-Ville, hvor vi ville gå en tur i vinmarkerne. Men på rigtig fransk manér var ruten ikke markeret særlig godt, så det blev ikke så lang en tur – men meget hyggelig. Morten fik købt et par flasker vin hos den lokale vinbonde.
På gåturen kunne man have valgt at gå op til en gammel slotsruin, men vi fandt ud af at køre til en parkeringsplads i skoven, hvorfra der var 20 min. gang opad gennem skoven. Selvom vi var ved at være trætte, gik vi derop, og det var godt. Vi have hele den gamle, fine slotsruin “Château du Bernstein” for os selv. Der var en smuk udsigt ud over de små byer.
Hjemme igen gik der et godt stykke tid med at samle den nye grill, vores værtspar havde købt, så vi kunne grille i haven. Men den fungerede fint, da den endelig var klar, og aftensmaden smagte dejligt.
