Alsace 12. juli

Torsdag formiddag brugte vi rundt i Andlau, hvor vi først var inde ved Gerard Wohleber og købe vin. Vingården drives af vores værtspars niece, og vi skulle selvfølgelig ind og smage. Vi havde aftalt at komme forbi, for vi havde et par gange snakket med Doris Seltz´ rige søster fra Florida, der brugte 3½ mdr. hver sommer i sit lille hus ved vinbutikken.

Da Morten havde provianteret af de våde varer, gik vi en tur hen og så kirken, der er stor og flot af en lille landsbykirke at være.

Kl. ca. 13.30 kørte vi mod koncentrationslejren Struthof. Desværre var museet lukket pga. et lynnedslag, så der var problemer med elektriciteten. Men vi fik set området, de to barakker og gaskammeret, der ligger lidt derfra. Vi havde selvfølgelig fortalt børnene om det, men alligevel er det ret overvældende at være der – det synes jeg også, selvom jeg er voksen og har været der før. Niecen fra vinhandelen og “den rige søster” havde faktisk frarådet os at tage afsted med ungerne, men vi synes nu, det var vigtigt for dem at se det. Vi har jo snakket en del om 2. verdenskrig og modstandsbevægelsen, så det var egentlig en fortsættelse af det, og jeg tror, de synes, det var “godt/spændende” at se det.

På hjemvejen kørte vi forbi Le Hohwald, der var den by, vi boede i, da vi var dernede sidst. Vi gik på restaurant om aftenen – igen i Andlau, især isen var god!

This entry was posted in Frankrig 2012. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *