Alsace 11. juli

Behøver jeg skrive, hvordan vores morgen forløb?

Vi tog bilen til det aller nordligste Alsace, hvor vi ville op og se en gammel slotsruin fra 1100 tallet kaldet Fleckenstein. Den er bygget op, og om, i flere 100 år og blev ødelagt i 1689. Det var et rigtig fint og stort sted også med en fantastisk udsigt.

Herfra havde vi bestemt at køre lidt rundt i området “fra slot til slot”. Vi havde læst, der skulle være mange gamle slotsruiner i området, men det viste sig nu, at det glæder hele Alsace området, så vi havde faktisk ikke behøvet at køre så langt. Men afsted tog vi, parkerede i skoven og spadserede gennem skoven – og gik forkert pga. deres manglende skilte. Men frem nåede vi dog til endnu en fin ruin, Petit-Arnsberg i Obersteinbach.

Vi skulle være hjemme i Andlau klokken ca. 18, for vi var blevet inviteret til den Alsace´iske nationalret Tarte Flambee af vores søde værtspar. Daniel Seltz lavede denne slags tynde pizza i deres udendøres ovn. Vi var over 20 mennesker, vi forstod ikke så meget, for mange af dem talte ikke Engelsk, men det var en god og sjov oplevelse, og maden smagte vidunderligt.

This entry was posted in Frankrig 2012. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *