I går havde vi en rolig dag – tror ungerne trængte til det efter alle oplevelserne i tirsdags. Det må da også være lidt hårdt med alle de indtryk og så al den snak, man slet ikke forstår noget af. Men de tager det nu fint og vil gerne lære. Efter skole var vi ude at gå en lille tur i det dejlige vejr. Her studerer de en sommerfuglelarve, vi fandt på vejen.

I går aftes kom Ryan – Mortens kollegas dreng – forbi for at lege, mens hans mor skulle handle ind. Han er en dreng med krudt i – og pludselig kom der en mand fra huset ved siden af, han var lidt gnaven, for der var blevet slukket for al strømmen til hans lejlighed. Ungerne havde leget udenfor, og Ryan mente, det måske kunne være noget med en kontakt bag på huset – men det var i hvert fald ikke ham, der havde rørt den. Men det, jeg egentlig vil frem til, er, at der efter et kvarter dukkede en politi-dame op (med al udstyret på) sammen med naboen. Vi sank lige en klump, inden Morten gik ud til dem. De var vist meget søde, og det var fordi, naboen havde kontaktet udlejeren, der bad ham ringe videre til politiet. Men jeg synes måske, det er en kende resurcespild at sende politifolk ud, fordi en 9 årig dreng har slukket for strømmen. Morten blev bedt om at fortælle børnene, at det ikke skulle gentage sig – mine tre stod med store tårer i øjnene, da de fik at vide, politiet var kommet – så det bliver vist ikke noget problem 🙂 Vi voksne grinte nu lidt af det bagefter, når man tænker på, at politiet i Danmark dårligt har tid og ressourcer til at komme, når der har været indbrud eller lignende.

I dag var vi inviteret til home schooling picnic/hygge på den store legeplads sammen med en amerikansk mor, jeg havde fået kontakt med gennem det par, der også var ude at spise hos Mortens professor. Hun har tre drenge på alder med vores. Ungerne legede lidt tag-fat, mens jeg snakkede med Martina og hendes veninde, der også home schooler sine to drenge. Jeg spurgte jo en del ind til dette fænomen, vi nærmest ikke kender til i Danmark, men som jeg nu får lov til at “snuse” til i de her tre måneder. Det er meget udbredt her, hvor ca. 20 % af børnene hjemme-skoles. De talte begge meget begejstret om det – og mente ikke, det almindelige skolesystem er godt nok. De havde begge haft drenge, der kunne læse, før de skulle i skole, og skolen havde dermed ikke haft noget, at kunne tilbyde dem. Desuden må de ikke lære om “værdier” i skolen, og de ville gerne selv være med til at bestemme, hvornår børnene f.eks. blev introduceret til bogen “Sally har to mødre”, der ellers er med i 1. klasses pensum. Men det, de lagde mest vægt på, var, at det gav dem en stor frihed, dejlig tid med børnene, og at de bedre kunne udfordre det enkelte barn, end skolen ville være i stand til. Den eneste ulempe var, at de aldrig har noget “alene-tid”, hverken til sig selv eller til at nå at ordne hus, tøj og mad.

Jeg spurgte selvfølgelig ind til det sociale – dansker som jeg er – og jeg som kender de kommentarer/spørgsmål, man af og til får, bare fordi man frivilligt har valgt SFO og heldags-institution fra. Men i og med det her er så udbredt at undervise hjemme, er man jo ikke alene. Man kan deltage i rigtig mange arrangementer (ligesom det “Sport and Games”), de mødes til legepladsture, går sammen på museum, underviser hinandens børn, har spejder om tirsdagen, har mailingslister og foreninger osv. Så de er absolut ikke i underskud, hvad angår kontakt til andre børn. Da jeg spurgte, hvad børnene sagde til det, fortalte Martina, at hun plejede at sige: “Hvis I ikke laver jeres lektier, kommer I i public-school”, og det virkede altid 🙂

Der kommer ikke nogen for at tjekke op på standarden af undervisningen – medmindre der er mistanke om, at børnene ikke når det, de skal, altså skal der ligge en indberetning fra f.eks. naboer. Her skal man så kunne dokumentere, at man opfylder kravene, der lyder på 1000 timers undervisning om året, hvoraf de 600 skal være i “standard fag” – altså f.eks. engelsk, matematik, science. Ud af de 600 skal de mindst 400 foregå i hjemmet – så man kan ikke nøjes med at tage på skovtur eller museum hver dag.

Jeg er i hvert fald blevet lidt klogere på dette hjemme-undervisning, som jeg faktisk kan se flere og flere fordele ved (hvis det fungerer som her). Selvom vi har ret til det i Danmark, mener jeg slet ikke, jeg reelt ville have valget, sådan som vores system derhjemme er indrettet – og måske er det egentlig en skam. En dreng som Jeppe, ville i hvert fald kunne drage mange fordele af at blive hjemmeskolet, tror jeg. Dermed ikke sagt, at jeg er utilfreds med vores skole eller skolesystem som sådan. Gad vide om det engang bliver mere udbredt i Damnark, når man tænker på alt det, man hører om nedskæringer, færre timer, lærerstuderende der ikke kan stave, flere børn med specielle behov, kæmpe klasser osv. Herovre virker det i hvert fald som et fravalg af den offentlige skole – for som Martina sagde, hvorfor skal jeg sende dem et sted hen, der tilbyder dem noget ringere, end det jeg selv kan give dem?”

I dag var vi inviteret til St. James for at besøge deres skole. Morten havde taget fri, så han tog med Signe og Jeppe i 3. klasse, mens jeg fulgte Marius i Kindergarten Class, der svarer til vores børnehaveklasse.

De er ved at bygge skolen om, hvilket betød, at de har fået installeret en masse “security”. Man skal dokumentere sig eller have en aftale, inden man kan lukkes ind gennem de låste døre. Der er også lås på klasseværelserne, så man skal have en nøgle for at komme ind der. Det var lidt vildt, synes jeg. Jeg havde slet ikke tænkt på, at det kunne være nødvendigt med sådan noget – og ret skræmmede faktisk, synes jeg. Det er en stor skole med 800 elever. 7 spor i børnehaveklassen og 6 i resten op til 7., hvorefter de går videre på High School.

I den klasse Marius var i, var der en meget sød klasselærer og en hjælpelærer. Desuden var der en af de store elever til at hjælpe i noget af tiden. De lavede kort og gaver til mors dag og havde noget om stranden. Deres lærer fortalte mig, at de lige havde lavet læse og skrive test, og de faktisk alle sammen kunne både læse og skrive. Det er ret imponerende, synes jeg. Jeg ved ikke, hvordan deres undervisning er anderledes end i Danmark, det er svært at “opsnuse” på et par timer. De virker dog mere “opdragede” – der var meget ro, de går alle på fine lige rækker, når de skal noget, og hører de ikke efter, bliver de sat hen for sig selv. Hvert barn har en “dukse-opgave” hver dag. Desuden bruger de meget computere, der er i alle klasseværelser.

Marius tegnede lidt, og så var der spisepause. Vi gik på række hen til kantinen, hvor vi havde fået lov at spise med. I dag stod menuen på tortillas med oksekød, ost, ris, og noget jeg tror, var bønnemos. Til dessert nogle syltede æblebåde med kanel. Det var rigtig sjovt at prøve, og jeg fik også lov til at få min egen lille, røde bakke og en cacao med sugerør – lige som på film – det har jeg altid gerne villet prøve 🙂 Vi fik det gratis, men ellers koster det 75 cent (altså knap 4 kr) om dagen.

Vi gik pænt på række tilbage igen, hvor jeg fortalte lidt om Danmark, og vi hørte H.C. Andersens Tommelise. Så var der lidt slappe-af-tid, hvor de lå på gulvet og så lidt tegnefilm (Tommelise). Herefter var det tid til frikvarter (hvor vi gik I en fin række ud). Der var mange børn, der gerne ville lege med Marius, men desværre var vores besøg nu forbi. Vi nåede lige en hurtig tur rundt og se skolen, og så blev vi låst ud igen.

Signe og Jeppe havde også haft det sjovt. 3. klassen, de besøgte, var vist også rigtig dygtige til at læse. Der var mange, der gerne ville lege og snakke med tvillingerne. Morten havde forberedt et lille “foredrag” om Danmark.

Vi kunne lige nå hjem og skifte til gymnastik tøjet, for det var sidste gang til “Sport and Games” i dag. Der var masser af fri leg.

Her til aften har vi haft Ryan (der går i den 3. klasse, de har besøgt i dag – og er søn af en på Mortens arbejde) med ude at spise. Så det har været en dag fuld af oplevelser og en masse amerikansk sprog 🙂

Vi har haft en weekend uden de store planer – hvad der jo ellers ikke ligner os. Morten har en del arbejde/eksamen, der lige skal kigges på. Lørdag aften var vi inviteret ud at spise hos en af Mortens professorer fra arbejde, det var rigtig hyggeligt. Ham og hans kone er begge fra Tyskland, men har boet i USA i 16 år. Der var også et andet par med, de havde boet i Danmark en overgang, så det var lidt sjovt.

I dag søndag havde jeg bestemt, at jeg gerne ville i kirke. Jeg var lidt i tvivl om, hvor jeg skulle tage hen, for her er virkelig mange kirker. Jeg tillod mig at skrive en mail til Grayce´ mor (Grayce er Signes nye amerikanske veninde, der også går til sport and games om tirsdagen), om hun kunne hjælpe mig. Der kom straks svar tilbage, at jeg var meget velkommen til at komme med dem i deres kirke. Hvis Signe havde lyst kunne hun tage med Grayce i søndagsskole først. Det takkede vi selvfølgelig ja til. Det er en babtist-kirke, de er med i, og det virker som om, de har et stort socialt netværk der.

Jeg tog med Signe i søndagsskolen, så jeg kunne oversætte lidt for hende. Det var rigtig hyggeligt. Børnene er delt i aldersgrupper, og der var kun to ud over os i dag, der plejede vist at være flere. De lavde små opgaver fra en bog og hørte en bibelhistorie. Det var helt, som da jeg var lille og min mors moster Nete kom med små opgaver til mig 🙂

Herefter var der gudstjeneste. Det var meget anderledes end i en dansk kirke. For det første er det jo en ret ny kirke – mere som et slags hus med mange forskellige rum, der kan slåes sammen. Der er en lille scene, store højtalere, storskærm og et band med alt lige fra trommesæt til violin, der stod klar. Det hele var meget “uhøjtideligt” altså forstået på den måde, at der var moderne fællessang (selvfølgelig religiøst – men godt og iørefaldende) sammen med bandet, der var flere præster i almindeligt tøj, der var en del samtale mellem præst og kirkegængere, godmodige drillerier præsterne imellem og i det hele taget en god og hyggelig stemning. Børnene var med i den første del, hvor vi sang, og der var en speciel børneprædiken, hvor de kom op på scenen, og “snakkede” lidt med den ene præst – der i øvrigt var Grayce´ far (og ham der spillede el-guitar). Derefter gik de nedenunder til “børnekirke”, mens resten af gudstjenesten fortsatte.

Jeg kunne forstå, der var en del sociale arrangementer der, der er bla. morgenkaffe, grill i aften, møde på tirsdag om problemer med stoffer i Rolla og efter gudstjenesten var der købt pizza til alle de unge mennesker, der skulle hjem fra universitet osv i ferien. Det var en rigtig god og spændende formiddag. Signe var også meget begejstret, og klar til at tage afsted igen i næste uge – vi var meget velkomne – men tror desværre resten af vores weekender her er fuldt besat.

Og selvfølgelig lige et billede til sidst – har desværre ikke taget nogle af kirken, jeg vil se, om jeg kan huske at tage et af den en dag. Men så kan I da se, at selv Morten ikke kan stå for et godt tilbud. Han kom hjem den anden dag med 2 kager – de var på tilbud: to for 5$ 🙂

Fredag eftermiddag kørte vi en tur til Cuba, der er en lille by ½ times kørsel ind mod St. Louis. Vi havde nemlig hørt, at der skulle være “Spyder” træf. Og disse spydere har altså ikke noget at gøre med hverken grønne uniformer eller edderkopper. Det er nogle kæmpe store tre-hjulede mortorcykler. Vi skulle lige have haft morfar med, han ville have nydt det 🙂

Bagefter kiggede vi på vægmalerier. Cuba er kendt for deres 12 store udendøres vægmalerier, der alle viser et eller andet fra Cubas historie. De var ret fine. Desværre var vi der så sent om aftenen, at byens lille museum var lukket.

I dag har vi sagt farvel til Christina og Morten. Det har været super-hyggeligt at have dem boende, og dejligt at kunne dele lidt af vores tid herovre med nogle derhjemme fra. Det var lidt ærgeligt, at vejret ikke har været så godt, og turen til St. Louis blev afkortet pga. en tornado, men alligevel har vi nydt det.

Det er lidt mærkeligt, at vi allerede er ved at være halvvejs i vores eventyr herovre. Selvom vi savner alle derhjemme – både familie, venner, dyr, hus og have (og forudsigeligt vejr), nyder vi stadig hvert øjeblik. Nu er påsken jo forbi, og mors skole starter op igen – det kan godt være lidt hårdt for nogle 🙂 men mon ikke vi snart kommer ind i hverdagen igen. Vi sætter stor pris på at høre lidt hjemmefra – så send endelig flere mails, breve, billeder og kommentarer, det er så skønt!

Tirsdag tog vi en tur ned og “tømte” Walmart, for Morten og moster skulle have kufferterne pakket. Vi besluttede at sende en kuffert med dem hjem, så vi kunne jo ligeså godt fylde den helt op 🙂

Klokken 13.30 tog Morten tvillingerne til Sport and Games, mens vi andre tre benyttede os af en solstråle og tog i Maramec Spring Park. Jeg havde sådan glædet mig til at vise Stina fiskene, man kunne håndfodre – men det var helt andreledes end sidst, vi var der. Al den regn/skybrud vi har haft den sidste uge, havde lavet en hel oversvømmelse derude. Vandstanden var meget høj, noget af parkeringspladsen var under vand, der løb voldsomt med vand i vandfaldene, og vandet var helt brunt af mudder, så der var slet ingen fisk – øv. Der hvor vandet kommer op, og hvor vi sidst kunne se lidt krusninger, var der et helt lille springvand. Her er nogle billeder derfra – I kan jo sammenligne med dem fra sidst den 9. april. Alligevel er det jo et flot sted.

Nu med handicap parkering helt centralt ved fiskested…

Moster skulle jo være vågnet op i St. Louis på sin runde dag. Men det var vel også ok, at blive fejret med sang og pakker i Rolla. Fødselsdagsbarnet havde bestemt, at vi skulle på Dennys og spise pandekager til morgenmad – og det var der ingen, der brokkede sig over. Det smagte altså også rigtig godt.

Herefter tog Stina og Morten til Jefferson City. Stina skulle ellers have været med til mit kagekursus, men de nåede ikke hjem til det. Så nu må jeg jo tage hende i lære, når vi kommer hjem. Hun fik i hvert fald det store tyllesæt af os i fødselsdagsgave. Min søde kage-kursus-lærerinde havde lave en lille pakke til mig med bl.a. tyller, poser, spatel og farver, fordi jeg ikke kan få det i Danmark. Det var bare så sødt af hende! Næste gang skal jeg pynte min flamingo-kage 🙂 Moster og Morten nåede heldigvis at komme hjem inden børnene sov, for de havde denne kage med.

Søndag gik turen til St. Louis sammen med Morten og moster, der jo kun var kørt igennem byen på vej hertil. Vi havde besluttet at starte med Gateway Arch, hvor vi gerne ville op i toppen og nyde udsigten. Vejret var ikke det bedste, men vi tog derop alligevel. Turen derop foregik i nogle bitte små vogne, der lignede en lille “rumkapsel”. Der kan sidde 5 personer i hver. Når man kommer op til toppen, har man en fin udsigt over Mississippi-floden og Illinois mod øst og downtown St. Louis mod vest. Efter ca. 15 min, skal man samme vej ned igen med den lille vogn. Det går lidt hurtigere ned, og vi var heller ikke helt så beklemte ved situationen 😉 Nede under Gateway Arch er der et museum, hvor vi også gik en runde. Det handlede mest om Amerika på den tid, hvor man tog land fra indianerne.

Da vi kom ud igen var det øsende regnvejr. Derfor lavede vi lidt om i planen – der ellers var at besøge Zoo. I stedet kørte vi til Ted Dreews, hvor vi nød en is i bilen, mens regnen strømmede ned.

Vi delte os herefter, for vi var kørt i 2 biler. Vores lille familie tog en tur i sommefuglehus. Her var rigtig fint med mange forskellige flotte sommerfugle inde i et slags drivhus. Der var også en fin udendørs have, men den var jo også helt våd.

Da huset lukkede klokken 16, var der stadig lidt af eftermiddagen tilbage, så vi fandt en gratis skulptur-park, hvor vi gik en tur.  Regnen var heldigvis holdt op.

Vi havde talt om, at tage ind til Bush Stadium og se en baseball kamp, hvis det ikke regnede. Det lokale hold hedder Cardinals. Vi sad lidt udenfor og så på alle de mennesker, der var der. Det er altså specielt, og man kan ikke andet end at blive grebet af stemningen. Der er alle mulige slags mennesker – familier, gamle, unge, mænd og kvinder alle klædt i Cardinals tøj klar til at heppe på deres hold. Vi nåede dog ikke at købe billetter, for moster og Morten var kørt ud til hotellet, der viste sig at være lukket. Vi skulle have sovet der, hvor vi sov, da vi ankom til Missouri første gang. Hotellet ligger lige ved lufthavnen, og det var i dette område, der havde været en tornado fredag aften. Stina sagde, det så helt vildt ud derude, hvor alting var ødelagt af tornadoen. Det betød jo desværre, at vi måtte gemme kampen til en anden dag og køre hjem til Rolla for at sove.

I det hele taget er vejret herovre lidt vildt. Heldigvis har vi jo ikke mærket det på den måde som i St. Louis, men den sidste uge har der hver dag været en “severe weather warning” enten med tornado, voldsomme tordenbyger eller skybrud. Det kan skifte rigtig hurtigt, og være helt forskelligt fra dag til dag og nogle gange bare fra time til time. Men jeg kunne nu godt snart bruge lidt sol og varme igen – har hørt om det fine påskevejr i Danmark. Glæder mig helt til at komme hjem til en stille og rolig vejrudsigt 🙂

Tænk at det i dag er 9 år siden, mine 2 guldklumper kom til verden alt for tidligt på Skejby Sygehus. Havde vi bare dengang vidst, at deres 9 års fødselsdag skulle fejres i USA.

Vi har haft en dejlig dag, der startede med fødselsdagssang, både danske og amerikanske flag og gaver. Morgenmaden skulle vi have nede i centeret sammen med påskeharen og mange andre børn fra Rolla og omegn. Det var et gratis arrangement, hvor man kunne komme og få sund morgenmad (der viste sig mest at bestå af kagebord og frugt), lege forskellige lege, få taget billeder sammen med påskeharen og ikke mindst æggejagt. Det går ud på, at børnene deles i aldersgrupper, og så skulle de løbe ud og finde så mange plastik-påskeæg som muligt i hver deres spand. Inden i hvert lille påskeæg var der f.eks. klistermærker, små chokoladeæg, en hoppebold eller lignende. I nogle enkelte af æggene var der en “kupon”, man kunne bytte til en gave. Dem fik vi ingen af, men det var alligevel en rigtig hyggelig tradition, man godt kunne tage med tilbage til Danmark. I øvrigt var mange af børnene rigtig fint klædt på i små påskekjoler og lignende. Vi har hørt, at vejret derhjemme har været skønt – det kan vi ikke rigtig sige her – vi har nogle ret voldsomme torden og regnbyger i disse dage.

På grund af det ret ustabile vejr, valgte vi at tage en indendørs udflugt i dag. Vi tog ud til Maramec Caverns, der er nogle store drypstenshuler, hvor Jesse James engang skjulte sig. Det var rigtig flot at gå rundt dernede. Det var en guidet tur, der varede 1½ time. Bagefter spiste vi fødselsdagskager udenfor, inden vi kørte hjem igen.

Signe og Jeppe havde bestemt, at vi skulle spise aftensmad på Steak ´n Shake, så det gjorde vi. Moster havde fået penge med af mormor og morfar til en gang aftensmad, så vi siger tak for dejlig mad 🙂

I morgen skal vi vise Moster og Morten St. Louis, hvor vi igen har bestilt hotelværelse. Vi er lidt spændt på vejret, da det meste, vi gerne vil se, er udendørs, og vejrudsigten tyder ikke særlig godt. Faktisk har de i går haft en kraftig tornado/storm, der har ødelagt en masse derinde. Men vi må se, hvad vi finder på.