Ja i går overvandt jeg min frygt for store biler og automat-gear, og kørte en lille tur på en øde vej fra Rolla til Doolittle 🙂 Og det var ikke så slemt endda. Næste projekt må så være en gang bykørsel… Jeg skal nok vende tilbage med en dugfrisk opdatering, når det sker. I får lige et lille kig på den gamle Route 66 – der hvor den går ind i Rolla. Jeg synes altså, de amerikanske gader med reklamer og neon-skilte er ret fine.

Vejret var fint – selvom det blæste meget. Så vi tog en tur på den store legeplads, da Morten fik fri. Vi besluttede at tage ud at spise, og valget faldt på Pizza Hut, da børn spiser gratis der om onsdagen.

Vi overvejer at tage en tur til St. Louis i weekenden, der skulle være en del gode ting og museer for børn.

Hvis I ikke allerede har opdaget det, skriver Signe og Jeppe også på deres blogge af og til. Der ligger et link til begge sider her til højre.

Sidste nat måtte vi alle tilbringe i børneværelset, da Marius var kommet til at lege med døren til soveværelset – så låsen gik i baglås. Der kom heldigvis en mand i dag, der kunne klare det uden at skulle brække hele døren i stykker. Det var helt synd for Marius i går, for han blev så ked af det og sagde, han slet ikke ville se på manden, når han skulle komme. Tror ikke han leger med låsene mere…

Vi har haft fint vejr her, siden vi kom, dejlig lunt og tørt. Faktisk må solen have været skarpere, end vi lige havde tænkt over, for både Marius og Morten var blevet lidt røde. Desværre ser det ud til, at det bliver lidt koldere og regn her hen på ugen. Tror de er sådan en måneds tid foran os derhjemme – påskeliljerne og forsytiaen blomstrer – og bare i går og i dag kan vi se træerne begynde at springe ud. De siger, her bliver rigtig flot om 14 dages tid, når alle “dogwood”-træerne blomstrer. Det kribler nu lidt i fingrene, når jeg tænker på urtehaven derhjemme – men sådan er det vel med forår 🙂

Mors skole er i gang. Marius er måske den, der er mest begejstret. Han hopper glad op på stolen og udfylder side efter side – gad vide hvor længe det bliver ved?

Ellers savner jeg allerede den danske mad. Det er godt nok lidt tidligt, men der findes simpelthen ikke et stykke brød herovre med skorpe på. Alt er sådan noget blødt toastbrød og bløde boller i mere eller især mindre grove udgaver (og altså ikke med hele kerner). Ellers gør de ret meget i færdigmad, selv krydderier er svære at få i “naturel” udgaver, det er mere sådan en blanding i et brev, man køber og tilsætter (og der er ikke en, hvor der står “boller i karry” på). Jeg har heller ikke fundet rugmel osv, så vi selv kan bage, men jeg arbejder på sagen og leder mellem alle udgaverne af hvedemel, majsmel og kageblandinger. Mad er ikke specielt billigt her – jo slik, cola osv. Og det er billigt at gå ud at spise. De har rigtig, rigtig mange spisesteder i Rolla.

Vi er forresten ved at gøre os klar, til Moster kommer i påsken og samler påskeæg 🙂 Tror det er godt nok, det ikke er mormor og morfars chokoladepåskehare, der lægger æg her i Rolla, for det er nogle ret store spande…

Fredag den 18/3 gik turen tilbage til USA – skønt. Selvom det er en lang tur, gik det igen fint. Vi ankom til Rolla ved 21 tiden (lokal tid), og selvom det ikke var meget børnene havde sovet, var de sultne og overtalte os til en smut omkring Mc Donalds i Wal-mart. Godt nok endte det med en Marius, der stod op og sov hen over stolen 🙂

Lørdag tog vi en smut forbi turistbureauet, så vi ved, hvad vi ikke må gå glip af i Rolla og omegn (nu havde vi jo set mini-stonehenge). Om eftermiddagen tog vi forbi en legeplads.

Søndag måtte jeg desværre blive i sengen, da jeg havde fået kast-op-syge 🙁 De andre tog afsted for at se endnu en Rolla-attraktion: to gamle damptog. De var også forbi to legepladser, der bliver talt godt om – især den ene, der var “mega-stor”. Så der må vi nok hen igen.

I dag er jeg da oppe-gående men ikke helt frisk. Mors skole er startet op igen.

Lørdag tog vi en tur til en af Rollas “serværdigheder” – en lille kopi af Englands Stonehenge. Det var nu ikke videre imponerende og desuden lavet i fine betonblokke.

Bagefter ville vi ud og køre en lille tur i vores store bil. Vi kørte mod Doolittle, Rollas nabo-by, fordi vi havde set, der skulle være noget pandekage-fest. Vi fandt det aldrig, men kørte lidt rundt i området, der virkede meget fattigt. Vi kom til en lille by, der var noget rigtigt slum. Beskidt, faldefærdigt, rodet og meget langt fra, hvad vi kender i Danmark. Der er mange trailer-parker og mobil-homes herovre. Men selvfølgelig også store huse. Ingen steder er der hække og haver med buske og blomster. Hvis der er haver, er det egentlig bare en græsplæne, der bliver ikke gjort ret meget ud af husene, der er ikke meget hygge – ingen potter med forårsblomster osv. Men selvfølgelig er der heller ikke blade på træerne endnu, ting tager sig jo tit bedre ud om sommeren.

Lørdag aften tog vi på amerikansk burger-bar. Det var et fint nok sted – især deres store milkshakes var en oplevelse. Efter dem var vi alle stop-mætte – tror Jeppe satte spise-rekorden med en dobbelt cheesebuger, 1½ gang pomfritter og en HEL M&M´s milkshake 🙂

I dag søndag tog jeg på hyggetur i Wal-mart. De andre 4 har altså ikke samme shoppe-gen, så de ville hellere blive hjemme. Over middag tog vi en tur i den lokale svømmehal, noget ungerene havde glædet sig meget til. Eftermiddagen blev brugt til at køre en tur ud til Mark Twain National Forrest. Vi havde ikke noget kort eller nogen speciel plan, så det var bare ud og kigge og så hjem igen.

Tilsidst skal I da lige se vores store bil – Morten siger, han godt kunne blive afhængig.

Så blev det vist tid til det første indlæg fra USA. Vi er kommet godt herover – turen gik fint, selvom den var lang. Vi sagde farvel til mormor og morfar i Billund, hvor vi skulle flyve videre til Amsterdam. Herfra var der 8½ timers flyvetur til Detroit. Tiden blev bl.a. brugt med MP3, Nintendo og videofilm. Vi var heldige at få et flot udsyn over både Grønland og Canada.

Vi var ved at være trætte, da vi satte fødderne på Amerikansk jord, men skulle lige igennem diverse sikkerhedsforanstaltninger. Klokken var ved at være over midnat dansk tid, og det var kun Marius, der havde lukket øjnene en lille times tid. Vi skulle videre til St. Louis i Missouri og kom også ind i flyveren, men måtte så vente en god times tid, før vi kunne flyve. Børnene sov hele vejen.

Vi havde lejet et hotelværelse i nærheden af lufthavnen. 250 danske kroner for os alle 5.  Her var både shuttlebus fra lufthavnen og morgenmad inkluderet. Vi var trætte, da vi endelig lå i sengene, men alligevel vågnede Marius tidligt.

Vi skulle med offentlig transport – en Greyhound bus –  videre til Rolla. Vi ved så nu, hvorfor det er rigtig smart at have sin egen bil herovre. For det første vidste taxachaufføren ikke, hvor stoppestedet var. Vi fandt det dog, men bussen var over en time forsinket. Da den endelig kom, var der dårligt plads til os og vores bagage. Vi fik da presset os ned mellem det, der nok ikke var Amerikas bedst stillede mennesker. Hende, der kørte bussen, kendte ikke vejen, så en medpassager sad med en seddel og fortalte, hvor hun skulle dreje. Hun vidste heller ikke, hvor bussens endestation var, men mente, den skulle helt til Californien et sted. Da vi kom til Rolla, stod der ikke på sedlen, hvor stoppestedet skulle være, så vi blev sat af ved en McDonalds. Resten af passagererne stod af for at ryge, og chaufføren blev så enige med dem om, at de kunne holde en pause og gå på McDonalds. Det var vist ikke gået for DSB i Danmark.

Vores lejlighed er helt ok. Møbleret men uden noget inventar overhovedet – hverken bestik, dyner, skraldespandsstativ, badeforhæng, bøjler osv. Vi var derfor nødt til at tage en taxa til Wal-mart og købe det mest nødvendige – her ville en bil også have været rar. Derfor købte vi i går aftes den bil, vi havde kigget på over nettet. Forsikringen blev også hurtigt ordnet – og nu viste det sig, at vores internationale kørekort var nok – så ingen ny køreprøve hos en Amerikansk officer 🙂 Så her i eftermiddag går turen igen i supermarkedet og måske en lille tur rundt i Rolla.