I dag kørte vi Morten på arbejde og fortsatte ud til en skøn lille plet ca. 12 miles syd for Rolla. Det hedder Lane Spring park, og her er skøn natur, en lille legeplads og en å. Vi havde en dejlig dag, hvor børnene hyggede sig, byggede dæmning i åen, legede på legepladsen og lavede lektier i solen.
Her til aften var vi inviteret ud at spise af Mortens vejleder og hans kone. Vi fik lækker mad på en god restaurant her i Rolla. Ungerne opførte sig heldigvis pænt 🙂 Men man sidder altså heller ikke og hygger over maden herovre – ligeså snart man har spist (eller fået resten af maden pakket ned i en lille pose) bliver servicet fjernet, og så tager man hjem.
Der blev bygget en lille dæmning til alle sneglene i vandet.
Skolen var flyttet udenfor i dag.
Marius fandt “tælleting” – 4 mælkebøtter, 7 sten, 10 hvide blomster osv.




