Fredag den 30. maj 2014 tog børnene og jeg en tur til Ree Park på Djursland, så Morten kunne få ro til at skrive PhD opgave. Det var et dejligt sted, og vejret var skønt. Dyrene virker til at have det godt – faktisk så godt at jeg af og til synes, de var meget svære at se, men så må vi jo tage en tur en anden dag og se dem, der var for langt væk denne gang.
En bøffel tæt på. Bjørnene i samme anlæg kunne vi desværre kun se som små prikker langt væk.
Den flotte tiger var vi heldige at se helt tæt på – måske fordi den var meget optaget af en påfugl, der gik rundt uden for dens bur.
Den før omtalte påfugl. De gik rundt omkring og fløj højt op i træerne.



