Drivhus

Nu kan jeg vist godt vise et par billeder af mit nye legetøj – mit fine drivhus. Jeg er så glad for det. Det er 14,5 m2, og selvom et på 35 havde passet mig bedre :-), virker det fint stort, fordi der er så højt til loftet. Det giver et helt andet hus.

Det var et bøvl uden lige at få samlet, vejledningen lod meget tilbage at ønske, og delene skulle passe sammen på millimeter – men vi klarede det med hjælp fra “morfar”. Vi har også fået lagt de sidste fliser, og jeg har taget bedene i brug. Godt nok lidt sent, så jeg har nok først agurker, når alle de andres er ved at være færdige.

Jeg har lavet plads til en bænk derinde, det synes jeg tit, jeg har manglet. Så det blev ikke til mere bed-plads – valget var svært, men jeg er nu blevet glad for det. Desuden har det givet rigtig meget dejligt lys, at det store træ er væk.

This entry was posted in Have. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *