I dag har jeg været på have besøg i denne skønne have:
Jeg var så heldig at vinde et besøg hos Tante Grøn på Mors gennem havefolket.com. Tante Grøn er meget aktiv rundt omkring på diverse haveblogs og har desuden lige udgivet en bog på Claus Dalbys forlag. Jeg måtte tage en ledsager med, så mor og jeg lavede en tøse-tur. Det var solskin, men desværre blæste det rigtig meget.
Det var en rigtig fin og inspirerende have, vi så – sådan lidt en blanding af Haven i Hune og Claus Dalby – men tilsat en masse fine og sjove detaljer, som små skilte, jernfigurer og masser af fine spir. Roserne stod på deres højeste og duftede skønt. Noget, jeg rigtig godt kunne lide, var, at der var masser af små kroge og siddepladser rundt omkring.



