Belgien tirsdag den 1/7 2014

Tirsdag gik turen til den smukke, gamle by Brugge. Det er som at gå rundt i middelalderen, for alle husene er bevaret – og byen er nu på UNESCOs verdensarvliste. Der er store kirker, små brostensgader, udskæringer på alle husene og kanaler rundt i byen. Der er så hyggeligt, og det eneste minus er, at der er vildt mange turister og 1000 souvenir-butikker, men når man abstraherer fra det, er det en af de smukkeste byer, jeg har set.

Vi startede med at tage en kanalrundfart, der varede en halv times tid. Det var en god måde, at se meget af byen på.

Herefter gik vi bare rundt i byen og kiggede på alle bygningerne.

Vi gik ind i “Onze Lieve Vrouw-kirken”, der har en fin, lille skulptur lavet af Michelangelo i 1504 – Maria med barnet. Det er den eneste Michelangelo skulptur uden for Italien.

Vi var også inde i “Sint Jans-hospitalet”, der fungerede som kloster og hospital bl.a. under pesten.

This entry was posted in Sommerferie. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *