I dag var der ikke noget vækkeur, der ringede, for vores første punkt på dagsordenen var at blive velsignet af Paven på Peterspladsen klokken 12. Vi gik i god tid, og var lige inde i kirken Santa Maria in Transpontina for at se det lille kapel, der er viet til Sankt Knud, og som skulle være hvilested for danske katolikker, der døde i Rom. Der var et fint indskift i gulvet og et maleri af mordet på Sankt Knud i Albani kirke i Odense. Men vi listede lige så stille ud igen, for der begyndte en gudstjeneste.
Vi gik op på Peterspladsen, hvor vi havde god tid til at sidde og kigge på mennesker. Der var mange, der kom for at høre Paven, og der var rift om pladserne i skyggen, for her er stadig over 30 grader. Stolene, jeg skrev om i går, var altså ikke til denne anledning, så indtil videre står det hen i det uvisse for mig, hvorfor de er opstillet, og hvornår de bliver brugt.
Præcis klokken 12, kom Pave Frans til syne i vinduet til stor jubel for folkemængden på pladsen. Heldigvis var der også opstillet storskærme rundt om, for han var godt nok meget langt væk. Han prædikede og bad for jordskælvs-ofrene i Italien- eller det tror jeg i hvert fald, for jeg forstod kun noget med Ave Maria og Gud. Til sidst velsignede han os alle og vinkede til os. Så det var en god oplevelse at have set selveste Paven :-).
Vi tog hjem i lejligheden og spiste middagsmad. Hvorefter vi ville lidt uden for byen og se nogle af katakomberne. Jeg havde fundet en Italiensk “rejseplanen”, så vi vidste, hvilke busser der gik derud. Vi kunne stå på her på vores gade, og skulle skifte en gang, så endte vi lige ved San Callisto katakomberne. Vi måtte desværre ikke tage billeder dernede, men fik en fin rundvisning af en Engelsk præst. Vi så rummet, hvor flere paver havde været begravet, rummet hvor St. Cecilia (helgen for musik) blev fundet, masser af grave ind i væggene og fine tegninger og indridsede symboler, der havde noget at gøre med kristendommen. Der var dejlig køligt, da vi kom de 12 meter under jorden. Det er meget stort og i flere etager, men desværre var 90% af gravene ødelagte, da man fandt “kirkegården”. Derfor er det kun brudstykker af gravstenene, der er tilbage, og så hullerne ind i væggene.
Vi måtte med bussen hjem igen. Jeg kan ikke begribe, at Roms offentlige transport ikke fungerer bedre. Vi har ventet på de busser i timevis i dag. I en by som f.eks. Århus kommer der da busser hele tiden – men i Rom kan man let vente i en halv time eller 45 minutter på bussen. Der står ikke på skiltet, hvilket interval de kommer med, så vi måtte bare finde tålmodigheden frem, og den blev der virkelig brug for. Metroen ligger lidt væk fra os, og den går heller ikke inde i midtbyen.
På hjemvejen var vi lige inde forbi Capitol, hvor vi så den store, hvide og meget imponerende bygning, der, så vidt jeg kan læse, fungerer som rådhus.
Vi spiste vores aftensmad på en lille restaurant i en sidegade i nærheden af vores lejlighed. Vi ville gerne smage rigtig Italiensk pasta, og var derfor indstillet på at betale lidt mere for det. Vi bestilte begge to pasta med kødboller. Men vi blev da slemt skuffede. Der kom en almindelig lille portion spaghetti med lidt tomatsauce på og så 4 små kødboller til hver på størrelse med store marmorkugler. Øv altså, det var dobbelt så dyrt som den lækre pizza, vi fik den anden dag. Vi gik bagefter hen til vores is-mand og trøstespiste to kugler is, og de var bestemt prisen værd!