Fredag den 2. juni 2017 begyndte vores store USA eventyr. Morten har fået job i Californien, men pga. utallige, besværlige regler med hensyn til visum og arbejdstilladelser, skal vi være i Rolla, Missouri først. Her skal han være på universitetet. Vi har alle fem snakket om USA, siden vi var herovre i 2011, så da chancen for at prøve at bo der bød sig, var vi ikke længe om at tage springet. Børnene skal gå i skole, så de forhåbentlig bliver super gode til engelsk. Jeg skal gå hjemme, måske der bliver tid til et par kage-kurser og lidt frivilligt arbejde.
Vi fløj fra Billund til Island og så videre til Chicago. Det gik super let med at komme ind i landet, så det var dejligt, det tog nærmest kun 5 minutter. Der var ingen kø, og da vi havde afgivet fingeraftryk, kunne vi gå lige ind. Vi havde lige en overnatning på hotel, inden vi lørdag morgen kørte mod St. Louis i en stor, lækker Toyota, som vi havde lejet. Det var billigere og hurtigere end at flyve hele vejen. Vi har jo ikke noget imod at køre – og slet ikke i sådan en bil :-).
Vi havde lidt jetlag, så vi var tidligt oppe og besluttede, at vi ville tage en lille omvej for at se noget. Jeg søgte lidt på Pinterest, og fandt hurtigt en attraktion lige i vores ånd: “Big things in a small town”. Ikke mindre end 8 af verdens største “et-eller-andet” var der i den lille by. Og så var USA-turen ligesom skudt i gang, da vi bl.a. så verdens største vindspil (lige noget for Claus og IL :-)), verdens største gyngestol (den troede vi ellers, vi så sidste gang sammen med moster og Morten, men denne var lavet siden), verdens største strikkepinde og hæklenål (hvad siger I så mormor, tante Birthe, oldemor og farmor?). Vi var også oppe i verdens største postkasse og så verdens største træsko.
Vi var så heldige, at der kom et lille tog, som vi kunne køre med rundt i byen, hvor to søde, runde, ældre mennesker fortalte om alle tingene. De var meget glade for vores besøg og fortalte begejstrede, at der sidste år også havde været et par fra England og se tingene (så verdens største turist-attraktion var det nok alligevel ikke). På turen kom vi også forbi verdens største fork og verdens største golf-tee (ja Morten og farfar, den var stor). For at tingene kan komme i Guiness Rekordbog som verdens største, skal de være mindst ti gange så store som den “almindelige” ting, og de skal kunne bruges til det, de er beregnede til. Altså havde de f.eks. strikket med strikkepindene, og vindspillet kunne spille.
Desuden havde byen flere store ting, f.eks. et stort fuglebur og en stor blyant, der dog ikke kunne bryste sig af titlen som verdens største. Det var en rigtig hyggelig lille omvej :-).
Vi fortsatte til St. Louis, hvor vi blev hentet af David, der er professor på universitetet, og ham der har været med til at ansætte Morten. Vi kørte lige forbi Ikea, så vi kunne købe dyner og sengetøj.
Klokken var ca. 21, da vi ankom til huset, vi havde lejet i to måneder af en polsk professor på uni, der var hjemme i Polen på ferie. Det var ikke lige helt som forventet. For at sige det mildt, var her virkelig, virkelig beskidt. Jeg var på vej til at løbe min vej, da jeg kiggede i toilettet. Vi havde jo heldigvis vores rene sengetøj lige indkøbt, så vi fik redt op og gik i seng. Der var ikke blevet renere, da vi så huset i dagslys! Vi kørte i Wallmart og indkøbte rengøringsmidler og plastikhandsker, og så gik hele søndag ellers med at skure alle vandrette flader. Selv børnene var i gang uden vrøvl, så det siger lidt om standarden.
Marius´ øjne løb, og jeg kunne ikke trække vejret her – der er langhårede gulvtæpper overalt, så vi blev enige om, at det nok ikke var her, vi skulle bo de næste to måneder. Morten skrev til et sted, der lejer møblerede lejligheder ud. Vi havde skrevet med dem før, men takkede dengang nej, da lejlighederne kun er med to værelser. Men vi kunne komme og se dem, så det gjorde vi søndag eftermiddag. Det var fine, rene lejligheder. Ikke ret store, men der er tilhørende swimmingpool og en lille økologisk have, så børnene mente godt, de kunne dele et værelse. Desværre er der først noget ledigt den 24. juni, men jeg tror, vi siger ja.
Søndag aften var vi inviteret til grill hos David og hans kone, hvilket var rigtig hyggeligt. Vejret her er forresten rigtig varmt, der har været over 30 grader alle dagene, så vi sætter pris på aircondition i huset.