Den sidste uges tid har stået i kørekortenes tegn. Signe og Jeppe havde afsluttet summer school teori-undervisningen men havde seks køretimer, der hørte med. Så de kørte hver dag en time hver med deres lærer. Her er det ikke som i Danmark, hvor man først skal i “kravlegård”, det er bare lige ud på vejen med de andre biler (men her er selvfølgelig heller ingen gearskifte og koblingspunkter).
Her i Missouri, kan man begynde at køre, når man er 15 år, bare man har bestået teoriprøven samt en synsprøve og en skilte-prøve. Man behøver ikke gå til noget teoriundervisning (det i skolen var bare “ekstra”), men man får et hæfte om færdselsregler, skilte, lovgivning og bøder, som man skal læse inden prøven. Hvis man består alt dette, får man sin første “permit”, hvilket betyder, at man må køre med sin mor eller far ved siden af. Signe og Jeppe klarede begge det hele fint og bestod, så nu har de første del af deres kørekort 🙂 – og dette til den nette sum af ialt 4 ½ dollars pr. barn. Vi brugte en del tid i ugen på at læse hæftet igennem og lave masser af prøve-tests på nettet. Det sværeste var at huske alle deres straffe og bøder for at køre påvirket eller uden forsikring – det fyldte en del kapitler i bogen.
Morten og jeg må ikke blive ved med at køre med det danske kørekort, så vi skulle også igennem testene plus en køreprøve. Heldigvis bestod vi begge.
Testene skulle tages på et færdselspoliti-kontor om fredagen, så vi mødte jo pænt op med alle de papirer, vi kunne læse, vi skulle have med. Men damen bag skranken var ikke tilfreds og sendte os af sted igen efter nogle af vores visum-papirer og dokumentation for, at Morten arbejdede på universitetet. Vi kørte selvfølgelig pænt efter det, men da vi så kom tilbage, var Mortens ansættelsesbrev ikke godt nok, så vi kunne godt køre igen efter et brev, hvor de skrev, at han nu arbejdede der, og ikke kun var tilbudt en stilling. Vi spurgte pænt, om de da ikke kunne bruge en lønseddel eller noget, så vi var fri for igen at køre og finde en dame, der kunne skrive brevet, men DET kunne de ikke, og hun havde jo også fortalt os, hvilket brev det var. Der er altså en helt anden mentalitet omkring sådan noget herovre. Det kan være nogle værre skrankepaver, der sidder og dirigerer rundt med folk. Der kan ikke på nogen måde laves om eller bøjes i reglerne, uanset hvor tåbelige de er, og medarbejderen kan under ingen omstændigheder selv tage stilling til uregelmæssigheder. Det kan altså godt irritere mig, at man slet ikke kan tale om tingene eller bruge sund fornuft.
Nå men til sidst lykkedes det da, og vi fik lov at tage testene. Der var kun nogle få computere, men der var plads til Signe og Jeppe, og så tog Morten og jeg testen i hånden. Spørgsmålene var forskellige i alle vores tests. Lokalet var det samme, som vi skulle melde os til i, så folk kom, gik og snakkede, og der var ingen ro eller specielt meget opsyn. Køreprøven foregik i vores egen bil, men ellers ligesom da man tog kørekort som 18 årig – bortset fra jeg kørte med en sød politidame med store Rayban solbriller på :-). Et almindeligt kørekort koster 10 dollars for tre år (men skal så fornyes minimum hver 6. år).
Mandag skal vi hente selve kørekortene på et kontor, og så skal Signe og Jeppe ellers til at øve. Selvom de er meget dygtige og betænksomme børn ;-), så tror jeg alligevel, jeg lige skal vænne mig til tanken – jeg havde jo regnet med, der gik et par år endnu, før jeg skulle køre med mine børn… De skal have mindst 40 timers kørsel, hvoraf 10 skal være i mørke – og så lige blive 16 år, før de må få næste del af kørekortet.