Morten fik mulighed for at tage nogle dages fri, så vi også kunne holde lidt sommerferie. Vi besluttede derfor at køre nordpå – til Mount Rushmore. Jeg har altid gerne villet se de fire præsidenter hugget ind i bjerget og den skønne natur og dyreliv omkring stedet.
Vi stod tidligt op onsdag morgen, så vi kørte fra Rolla klokken kvart over fem. Vi nåede et godt langt stykke, for ungerne sov helt til 9.15 – der er flere fordele ved en stor bil :-). Vi spiste vores medbragte morgenmad på en rasteplads nord for Kansas og fortsatte mod Elk Horn, den lille “danske” by i Iowa. Her så vi den gamle vindmølle fra Nørre Snede, og et fint lille museum med masser af muselmalet og Viktor Borges flygel. Den ældre dame i museet fortalte, hun havde familie i bl.a. Ålborg, men hun ville ikke tale dansk. Elk Horn virkede meget “turistet”, men den var hyggelig med bænke malet som danske flag osv. Der var vist af til “danish mill” langt ude på motorvejen.
Vi kørte tre km nordpå til den lille by, Kimballton, der også er “dansk”. Her var den lille havfrue og nogle fine figurer fra H.C. Andersens eventyr. Vi spiste vores medbragte frokost, inden vi kørte videre. Jeppe havde ellers håbet på, vi kunne have købt noget remoulade, men vi var simpelthen for nærige til at give næsten 12 dollars for en K-salat tube.
Vi tog endnu et langt stræk på motorvejen og krydsede grænsen til South Dakota. Her så vi en afkørsel mod Viborg. Det var alligevel for sjovt, så vi valgte at køre af og ind til byen, der også havde stærke danske rødder. Der var skilte rundt om i byen med “Danish Days”, en festival der havde været for et par uger siden. Vi snakkede med en sød, ung pige i det lokale supermarked, som fortalte, at næsten alle i byen havde danske rødder – inklusiv hende selv. Hun kunne lave æbleskiver, og sagde at under festivalen spiste man dansk mad – så butikkens medista polse var helt udsolgt i de dage :-). Det var et virkelig hyggeligt sted.
Vi kørte videre mod Mitchell, hvor vi havde bestilt en overnatning. South Dakota har et helt andet landskab end Missouri. Vi kørte gennem enorme majsmarker på lange, lange lige veje. Vi havde egentlig bestemt at se Corn Palace i Mitchell, men vores tidsplan var skredet, så klokken var blevet over 22, så det må vi se om vi kan nå torsdag morgen.