Længe havde jeg gået og glædet mig, for den 8. og 9. september 2018 var der en stor kagemesse i nærheden af St. Louis. Jeg var selvfølgelig nødt til at komme ind og kigge, og Signe ville gerne med. Så tøserne tog ind i det flotte St. Charles Convention center, mens drengene tog en rundvisning i byen, der husede Missouris første capitol building.
Der var mange udstillere af kageting, forme, fondant osv. Lidt som den kreativ messe vi plejede at tage på i Fredericia derhjemme – denne her var bare kun med kage-ting. Der var også en scene, hvor firmaer viste deres ting, og folk kunne deltage i konkurrencer. Desuden var der selvfølgelig selve kagekonkurrencen, der var delt i forskellige niveauer med forskellige temaer. Der var dog ikke så mange deltagere, som jeg havde troet – fx kun tre kager i nybegyndergruppen. Men dem, der var, var virkelig fine.
Vi mødte også den kendte kage-dekoratør Nicholas Lodge, der er en af guruerne indenfor bl.a. sukker-blomster. Han har sin egen “skole” i Georgia, hvor man kan uddanne sig til “konditor” indenfor sukkerpynt (uhh der ville jeg gerne ned på kursus…).
Jeg fik købt en lille smule – jeg kunne have købt en masse, men det er ikke den billigste hobby, desværre. Jeg er vild med alle de metal-farver, der er moderne lige nu, men de er bestemt heller ikke gratis :-).
Da vi havde set nok, mødtes vi igen med drengene, og sammen tog vi ud til Kokomo Joe´s, der er et slags indendøres lege- og arkade-sted. Altså fyldt af blinkende arkade-maskiner, lasergame og gocards – meget amerikansk og meget dyrt, hvis man skal prøve ret meget. Men sjovt var det.
Mandag tog jeg igen turen til St. Louis, for jeg havde meldt mig til et kursus i fondant-figurer. Jeg var så heldig, at en af verdens bedste til det, var med til messen og derfor var i byen. Mimicafe union (som hun kalder sig) holdt et heldagskursus fra 9-6, det var dyrt, men jeg synes, det var rigtig godt. Vi var 9 på holdet, jeg var den eneste, der ikke enten havde sit eget konditori eller var kendt som arrangør af store kage-events – så jeg følte mig lidt “ensom”, da jeg jo ikke kunne uddele visitkort til alle de andre ;-). Men det var en rigtig god oplevelse, hvor jeg helt sikkert lærte en masse. Hvis nogen vil se, hvad Sachiko Windbiel laver, er hendes hjemmeside her: Mimicafé.