Rolla (Missouri) – Vinita (Oklahoma)

Søndag den 5. juni blev vores første dag på Route 66. Vi tog fra Rolla hen på formiddagen, hvor vi blev færdige med at pakke bilen (det er godt, den er så stor). Vi havde jo efterhånden kørt på 66 omkring Rolla nogle gange, så vi ville tage motorvejen til Springfield. Her tog vi et stop ved en minigolfbane med både dinosaurus og fiskebaner. Desværre vandt Morten – så jeg er nødt til snart at finde en ny minigolfbane, vi kan prøve! Stedet havde også en baseball-kaste-maskine, vi “fodrede” med 25 cents.

Herfra fandt vi Route 66 og kørte mod Kansas. Vores første stop var i Paris Springs, Missouri, hvor Gary Turner har genopbygget en gammel Sinclair tankstation. http://garysgayparita.com/ Vi holdt ind for at se nærmere på alle de fine gamle biler, skilte osv. Vi blev straks mødt af et “Hi Guys” af en af Garys bekendte (en ung mand, der lavede Route 66 ture), vi fik alle en vandis i varmen og blev vist rundt for at se alle de tingene. Herefter mødte vi Gary selv, han er tidligere lastbilshauffør og nu pensioneret. Han bruger al sin tid på at sætte de gamle ting i stand og ikke mindst med at snakke med alle de forbipasserende turister. Han var virkelig venlig, gav børnene billeder af tanken og signerede en bog, vi købte af ham, mens han gav os tips til steder at se langs ruten og blev ved med at fortælle Signe, hvor køn hun er. Det var en super start på vores ferie, og vi kan kun håbe at blive mødt med så åbne arme på resten af ruten. (Morfar vi snakkede om, at det lige var noget for dig at starte sådan en lille biks – sætte gamle biler og sodavandsautomater i stand og snakke med alle, der kom forbi – måske kan du lave et stop på den gamle A10 gennem Egebjerg?)

I Carthage så vi en gammel drive-inn biograf. Den er stadig i brug i weekenderne, og skulle vise “Pirates” i denne weekend.

Sidste by på Route 66 i Missouri er Joplin. Som jeg har skrevet om før, var det her tornadoen ramte for 14 dage siden. Vi besluttede at køre forbi den bydel, der var ramt, og det var noget af et syn, der mødte os. En ting er at se det i TV, men det giver både gåsehud og tårer i øjnene, når man kører gennem det. Det er simpelthen ubeskriveligt. Der var bare intet tilbage, alt var ødelagt. Vi talte om, at det faktisk er mærkeligt, at der “kun” er ca. 130 døde, for alt var jævnet med jorden.

Vi krydsede grænsen til Kansas, der har det korteste stykke 66 – kun 13 miles. I Galena har tegnerne til filmen “Cars” fundet inspiration til bygningerne i filmen og til figuren Bumle. Der er en fin lille “tank”, der er restaureret af 4 kvinder, her holder Bumle udenfor.

Vi kørte over den sidste March Rainbow Arch Bridge (1923) på Route 66, den er blevet restaureret af Kansas Historic Route 66 Association og er rigtig fin. I Kansas har de Route 66 symbolet malet på vejene – sejt ikk`? Og her er heldigvis ikke så meget trafik, så vi kunne rigtig komme ud og se på herlighederne.

Da vi krydsede grænsen til Oklahoma, var klokken ved at være mange. Oklahoma har 400 miles Route 66 at boltre sig på, og vi havde egentlig planlagt at nå helt til Tulsa. Men det var ved at være mørkt, så vi valgte at tage highway´en til Vinita, der skulle have USA´s største McDonalds. Den kunne vi ikke lige finde, så vi endte med en mexicansk fastfood kæde i stedet. Herefter fandt vi et lille lokalt Route 66 motel, hvor vi kunne overnatte. Det var billigt, men heller ikke særlig lækkert – døde fluer og biller på toilettet og lugt af gammel røg. Men bortset fra det, havde det været en dejlig første dag på den gamle “Mother Road”.

Dagens tal: Triptælleren stod på 138201 miles i Rolla. Vi overnattede på Western Motel, Vinita, Oklahoma for ca. 50 $.