Tucumcari – Albuquerque (NM)

Vores første punkt på programmet i dag var et lille dinosaurus museum, der ligger i Tucumcari. Det var fint nok, ikke så stort, men vældig interessant, selvom de helt store dinoer kun var kopier.

Vi havde besluttet at tage Highway´en i dag, så vi kunne nå til Albuquerque, der er New Mexicos største by, i god tid inden aften. Vi lavede et stop i Santa Rosa, hvor vi var inde på et bilmuseum. Det kunne vi nu godt have sparet, for alle dem, vi havde set i Rolla, var mindst lige så flotte og polerede. Men det er vist også den første ting, hvor vi siger sådan. Vi var også ude og se “Blue Hole”, der er en spring pond, der er over 80 fod dyb, vandet er super klart, og hullet bliver flittigt brugt af dykkere.

Vi kørte videre gennem det flotte landskab. Det er meget varieret her, der er helt flade områder, og så pludselig kommer der kæmpe store bjerge. Her er meget tørt.

Vi fandt et fint hotel – igen med både swimmingpool og morgenmad for ca. 50 $. Børnene fik lov at blive dyppet i poolen, inden vi tog ind for at se “The National Museum of Neuclear Science and History”. Her var der udstilling om atomkraft, atomvåben og historien bag dette.

Herefter tog vi på 66 Diner, der er en fin kopi, af et rigtigt 50´er spisested med neonlys og pastelfarver. Tror vi tager derind i morgen og får en milkshake.

Vi har selvfølgelig også set fine, gamle skilte og en del neonlys i dag. Den bedste var denne hund, der logrer med halen, mens den spiser neonpølser. Skønt der stadig er nogle af disse gamle levn fra Route 66, der virker.

Inden børnene faldt omkuld, nåede de lige endnu en svømmetur.

Igen har vi haft en god dag – bortset fra at Morten slog sin storetå i morges, da han ville undgå et træde på et par høretelefoner til 30 kr. Han har en blødende negl og en helt blå storetå. Jeg var nær blevet kvalt i en mundfuld cola, da jeg sådan kom til at grine, da vi så en tigger med klap for øjet , og Marius altså ikke syntes, han var en rigtig Kaptajn Sorte Bill. Jeg har det fint igen, men fik sprøjtet bilen til og kan stadig smage cola, når jeg hoster. Marius blev bidt i foden af nogle kæmpe tissemyrer, da han trampede i deres hul – han er også ok igen, men vi måtte lige ind og købe noget lokalbedøvende/kløestillende (det ligner nærmest myggestik). Signe fik taget en bid af en farve, da hun tog forkert af den hånd, hun havde pomfritten i. 🙂

 

This entry was posted in USA tur 11. Bookmark the permalink.

3 Responses to Tucumcari – Albuquerque (NM)

  1. farmor og farfar says:

    Hej Camilla
    Endnu en spændende dagsberetning. Vi kan se, at I oplever en masse spændende ting.
    Skal til bedsteforældredag i Lystrup nu så I får en lidt længere kommentar næste gang
    Hils Morten og ønsk ham god bedre med tåen
    Fortsat god tur
    Kærlige hilsner til jer alle fem fra
    Bodil og Knud Erik

  2. Christina says:

    Åh Marius, fantastisk kommentar!!!! Kan godt forstå du fik cola galt i halsen da han sagde det :o) og Signe der spiser farvekridt. Jeg troede at Marius var klar over at myrerne bider så det gør ondt, det fortalt de da deres moster om da vi så myrer udenfor jeres lejlighed.
    Og endelig får vi se billeder hvor der er andre turister, troede I havde hele Route 66 for jer selv.
    Er altså ret sikker på jeg for nyligt har set en tv-serie hvor den der Dog-house reklame var med i, nu kan jeg bare ikke komme i tanke om hvilken det var.
    Fortsat god tur :o)

  3. susanne Kirkegaard says:

    Kære slle fem.
    Ja Marius ved da godt, hvordan en rigtig pirat skal se ud! Og det kunne måske give flere skillinger, hvis tiggeren gjorde lidt mere ud af det.
    Hvor ser det godt ud på dineren. Også severtricen er autentisk.
    Stakkels Morten, håber det går bedre. Og godt I to andre er ovre Jeres uheld!! Heldigt Signe kunne smage forskel!! Det er jo, hvad der kan ske.
    Stina har lånt min bil til Mors i weekenden. Vi tager nok til Vroue på mandag.
    Knus morfar og mormor

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *