Søndag morgen kørte vi til et stort outlet. Vi kom godt nok en time for tidligt, så vi kørte en tur til en lille by, der hedder Hollis. Her var en gårdbutik med pluk-selv æbler, masser af græskar og tomater. Det var tåget fra morgenstunden, men det lettede heldigvis, så vi kunne nyde det flotte landskab. Resten af dagen gik med indkøb, inden vi kørte til hotellet i Laconia.

I morges begav vi os videre nordpå ad de fineste efterårs-farvede veje. Vi er så heldige med vejret. Bortset fra tågen om morgenen er det helt perfekt. Der er ikke en sky på himlen, næsten ingen vind og over 20 grader. Det er så flot at køre rundt her, træerne har alle mulige farver. Der er stadig en del grønne, men også postkasserøde, gule, skrig-orange og alt der imellem.

På vejen mod Conway var vi inde i en kæmpe patchwork/quilte butik og en fin strikke butik. Vi nåede også lige forbi endnu et outlet, inden vi klokken 16.30 tog en tur med North Conway scenic railroad – en times tur med et gammelt damplokomotiv. Vi havde vist taget lidt fejl af, hvad turen gik ud på, for vi havde troet, det var sådan en tur, hvor vi kom ud og så en masse fine træer og udsigter her i White Mountains, men det var vist selve turen med det gamle tog, det gik ud på. Det var hyggeligt nok, men nok ikke det, vi ville have valgt, hvis vi vidste det.

Nu sidder vi på hotellet lidt nord for North Conway. I morgen går turen vest på ad flere fine veje.

Den 27/9 2013 tog søster Christina og jeg flyet til Boston – med en mellemlanding på Island. Det var en lang tur, og herefter tog det 1½ time at komme ind i USA, så vi var godt trætte, da vi endelig kunne hente vores lejede bil og køre mod hotellet. Desværre havde vi vist jetlag, så det blev alligevel ikke til så meget søvn.

Det var en fin udsigt, der mødte os, da vi kom ud her til morgen.

Vi skulle tidligt af sted, for vi havde bestilt billetter til hvalsafari kl. 8 fra Cape Ann i Gloucester. Vejret var simpelthen perfekt. Højt solskin, blå himmel og dejligt vindstille.

Efter en lang sejltur, kom vi endelig til det sted, hvor hvalerne plejer at holde til. Ja I kan tro, vi holdt øje hele vejen derud!

Vi var også rigtig heldige, for de her to kæmper svømmede rundt om båden.

Det er pukkelhvaler. Det var en helt fantastisk oplevelse at være så tæt på dem, de var måske 20 meter fra båden, når de var tættest, så det var den lange sejltur værd. Der var også god tid til at beundre dem, de var oppe i overfladen og trække vejret, svømmede så ned og dukkede op efter lidt tid igen. På billederne her ser de lidt “vilde” ud, men det var de egentlig ikke. Langt det meste af tiden lå de og svømmede stille i overfladen.

Efter denne skønne oplevelse kørte vi forbi nogle butikker på vejen til vores hotel. Det er så flot at køre, når udsigten ser sådan ud.