Vi stod tidligt op igen i dag, da vi gerne ville være ved Colloseum, da det åbnede – både så vi ikke skulle stå i kø, men også så det ikke var så varmt at gå rundt. Det var virkelig stort og imponerende.

Vi gik videre til Forum Romanum og Palatinerhøjen, der ligger lige ved siden af Colloseum, billetterne gælder til begge steder. Vi fandt det hyggeligste sted på Palatinerhøjen, hvor der var helt stille, fyldt med appelsin og oliventræer og en fantastisk duft af blomster og krydderurter. Her var der også en rigtig fin udsigt over hele Forum Romanum, så man kunne fornemme, hvor stort og fint, det engang har været. Meget af det er godt nok kun sten og ruiner, men hist og her, står der en statue eller nogle enorme søjler, og oppefra kan man ligesom se omridset af bygningerne.

Vi gik også rundt på Palatinerhøjen, hvor der også er mange gamle ruiner. Men det er sværere at danne sig et overblik, når man ikke kan se det oppefra, synes jeg.

Da vi havde set nok, begav vi os ud på en længere gåtur. Vi ville gerne over på Aventinerhøjen og se udsigten over byen og nyde den lille appelsin-lund. Det var varmt! Men der var en smuk udsigt, og der var hyggeligt i den lille park. Vi så også Santa Sabina kirken, der ligger lige ved siden af. Den var meget enkel i forhold til alle de kirker, vi havde set hernede.

Maverne var ved at være godt sultne, og skuffelsen over de 4 bittesmå, men meget dyre, kødboller fra igår sad stadig i os. Derfor valgte vi at gå hele vejen om på modsatte side af Forum Romanum igen, da der, ifølge guidebogen, skulle ligge et godt pizzaria. Vi fandt det heldigvis, og bestilte to pizzaer. Jeppes med æg og bacon og min med skinke og champignon. De var gåturen værd! Helt tynde og sprøde og rigtigt italienske, ummm. Og så kostede de kun halvdelen af kødbollerne.

Herefter tog vi metroen hjem mod lejligheden, der er dog en god gåtur, når man står af. Men vi købte en is med kinderchokolade på vejen og var også inde i en butik, hvor vi købte kæmpe pastaer med hjem.

Vores Rom-tur lakker mod enden, for vi skal tidligt op og ud til lufthavnen i morgen.

Vi har haft en dejlig tur og set rigtig meget. Der er selvfølgelig også rigtig meget, vi ikke har nået, men så har vi en undskyldning for at tage Signe, Marius og Morten med herned. Dem har vi savnet, det er altid bedst at dele sine oplevelser alle fem!

I dag var der ikke noget vækkeur, der ringede, for vores første punkt på dagsordenen var at blive velsignet af Paven på Peterspladsen klokken 12. Vi gik i god tid, og var lige inde i kirken Santa Maria in Transpontina for at se det lille kapel, der er viet til Sankt Knud, og som skulle være hvilested for danske katolikker, der døde i Rom. Der var et fint indskift i gulvet og et maleri af mordet på Sankt Knud i Albani kirke i Odense. Men vi listede lige så stille ud igen, for der begyndte en gudstjeneste.

Vi gik op på Peterspladsen, hvor vi havde god tid til at sidde og kigge på mennesker. Der var mange, der kom for at høre Paven, og der var rift om pladserne i skyggen, for her er stadig over 30 grader. Stolene, jeg skrev om i går, var altså ikke til denne anledning, så indtil videre står det hen i det uvisse for mig, hvorfor de er opstillet, og hvornår de bliver brugt.

Præcis klokken 12, kom Pave Frans til syne i vinduet til stor jubel for folkemængden på pladsen. Heldigvis var der også opstillet storskærme rundt om, for han var godt nok meget langt væk. Han prædikede og bad for jordskælvs-ofrene i Italien- eller det tror jeg i hvert fald, for jeg forstod kun noget med Ave Maria og Gud. Til sidst velsignede han os alle og vinkede til os. Så det var en god oplevelse at have set selveste Paven :-).

Vi tog hjem i lejligheden og spiste middagsmad. Hvorefter vi ville lidt uden for byen og se nogle af katakomberne. Jeg havde fundet en Italiensk “rejseplanen”, så vi vidste, hvilke busser der gik derud. Vi kunne stå på her på vores gade, og skulle skifte en gang, så endte vi lige ved San Callisto katakomberne. Vi måtte desværre ikke tage billeder dernede, men fik en fin rundvisning af en Engelsk præst. Vi så rummet, hvor flere paver havde været begravet, rummet hvor St. Cecilia (helgen for musik) blev fundet, masser af grave ind i væggene og fine tegninger og indridsede symboler, der havde noget at gøre med kristendommen. Der var dejlig køligt, da vi kom de 12 meter under jorden. Det er meget stort og i flere etager, men desværre var 90% af gravene ødelagte, da man fandt “kirkegården”. Derfor er det kun brudstykker af gravstenene, der er tilbage, og så hullerne ind i væggene.

Vi måtte med bussen hjem igen. Jeg kan ikke begribe, at Roms offentlige transport ikke fungerer bedre. Vi har ventet på de busser i timevis i dag. I en by som f.eks. Århus kommer der da busser hele tiden – men i Rom kan man let vente i en halv time eller 45 minutter på bussen. Der står ikke på skiltet, hvilket interval de kommer med, så vi måtte bare finde tålmodigheden frem, og den blev der virkelig brug for. Metroen ligger lidt væk fra os, og den går heller ikke inde i midtbyen.

På hjemvejen var vi lige inde forbi Capitol, hvor vi så den store, hvide og meget imponerende bygning, der, så vidt jeg kan læse, fungerer som rådhus.

Vi spiste vores aftensmad på en lille restaurant i en sidegade i nærheden af vores lejlighed. Vi ville gerne smage rigtig Italiensk pasta, og var derfor indstillet på at betale lidt mere for det. Vi bestilte begge to pasta med kødboller. Men vi blev da slemt skuffede. Der kom en almindelig lille portion spaghetti med lidt tomatsauce på og så 4 små kødboller til hver på størrelse med store marmorkugler. Øv altså, det var dobbelt så dyrt som den lækre pizza, vi fik den anden dag. Vi gik bagefter hen til vores is-mand og trøstespiste to kugler is, og de var bestemt prisen værd!

Åhh sikke en dejlig dag, vi har haft. Vi har set noget af det smukkeste kunst, der nogen sinde er lavet. Både Peterskirken, Vatikan museet og Det Sixtinske Kapel på en dag, det er altså ret vildt.

Vækkeuret ringede allerede 6.30, for vi ville gerne nå i Peterskirken, inden der kom alt for mange mennesker – jeg er jo ikke meget for at dele disse vigtige oplevelser sammen med 1000 andre. Det tager ligesom stemningen fra det, når der hele tiden maser sig nogen ind foran, unger der løber og skriger og folk står alt for tæt på min intimsfære – ja, jeg er jo lidt introvert! Men missionen lykkedes også rimeligt, for der var faktisk ikke så mange.

Turen til Peterskirken tager ca. en halv time fra vores lejlighed. Der ser ud som om, man bare lige skal lidt op ad vejen, når man kommer derhen, men det snyder, fordi kirken er så enorm. Peterspladsen er også stor og imponerende. Det er virkelig flot med de 140 helgenstatuer, der kigger ned på en. Vi gik først den forkerte vej op til indgangen, så vi måtte hele vejen rundt om pladsen igen for at komme gennem security. Pladsen var fyldt med stole og afspærringer – om det er fordi, paven taler i morgen søndag, ved jeg ikke.

Men hvor var det vel nok imponerende at komme ind i kirken. Alting er bare så stort og flot. Vi så Michelangelos Pietá – den smukkeste marmor-statue af Maria med den døde Jesus i armene. Desværre er den bag glas, da en mand engang slog den i stykker med en hammer :-(.

Der var et imponerende loft, og statuerne var enorme. Selv de små babyer på statuerne, var jo kornfede og større end en voksen mand. Vi så den kæmpestore baldakin af Bernini, hvor prædikestolen under kun må benyttes af Paven.

Bronzestatuen af Sankt Peter har helt flade, udviskede tæer, da alle pilgrimme, der har besøgt kirken gennem tiden, kysser eller rører ved dem. Det så lidt sjovt ud.

Vi fandt også Pio den 7.`s gravmonument, der er lavet af en dansker, nemlig Thorvaldsen. Han var nu også ret snild i marmor!

Rundt om i de “små” sideskibe blev der holdt gudstjenester, det er faktisk som flere kirker i en.

Det er svært overhovedet af blive mæt af at kigge rundt. Hele tiden finder øjet en ny detalje, statue, maleri eller flise i gulvet. Jeg havde sådan lyst til bare at lægge mig ned på gulvet og kigge op, men så var vagterne nok blevet vrantne. Men jeg kunne helt sikkert sagtens vende tilbage dertil. Da vi igen forlod kirken, vrimlede det ind med mennesker.

Vi betalte 8 euro hver, og tog elevatoren op i kuplen på kirken, det var vildt at gå og kigge ned i kirken, dimensionerne er bare så ufattelig store. Når man går forneden, kan man ikke fornemme, hvor langt der egentlig er op til kuplen. Der var selvfølgelig gitter for, så det var svært at tage billeder, men mobiltelefonen kunne lige passe i hullerne :-).

Fra kuplen kan man gå ca. 350 trin op, så man kan komme helt op øverst på kuplen og kigge ud over Rom og Vatikanet. Det gjorde vi, og det var bestemt kravle-turen på de slidte trin med de skæve vægge værd. Udsigten var flot.

Vi gik tilbage til lejligheden, for at få lidt middagsmad, inden vi igen vandrede ind til Vatikanet. Hjemmefra havde vi bestilt billetter til en guidet tur på Vatikan museet og det Sixtinske kapel. Jeg tænkte, at det var rart med en guide, da det jo er kæmpe, kæmpe stort, og jeg ville gerne se det vigtigste. Vores guide snakkede fint engelsk, og vi begyndte med en gennemgang af billederne i det Sixtinske kapel, da man ikke må snakke eller tage billeder derinde. Vi så billederne på en skærm, og guiden fortalte os om dem, og hvad vi skulle lægge mærke til.

Herefter fik vi lige fyldt drikkedunken med “pavens vand” fra en fin fontæne, og gik så rundt på museet og hørte om udvalgte statuer, billeder og freskoer.

Det er kun ca. 10% af genstandene på Vatikan museet, der har noget at gøre med religion. Resten er f.eks. gamle ægyptiske eller græske samlinger og nyere kunst.

Selvfølgelig var de gamle græske statuer osv. fine, men det, jeg syntes, var mest fantastisk, var selve bygningen – gulvene i marmor, mosaik og med figurer, lofterne med utallige malerier, udskæringer og hvælvinger og selvfølgelig alle freskoerne på væggene var helt imponerende. Især var Rafaels sale noget af det flotteste, jeg har set. Detaljerne, dybden og størrelserne på malerierne var simpelthen unikt. (Det er umuligt at fange på et fotografi desværre.)

Det samme var selvfølgelig det Sixtinske kapel med Michelangelos berømte malerier. Her måtte man ikke tage billeder, men en hurtig søgning på nettet giver indblik i, hvor fantastisk dygtig, han må have været. Især er billedet med Gud, der næsten rører Adams finger meget berømt. Desværre var det heller ikke her muligt for mig at lægge mig ned på ryggen en times tid eller to – for det første var der ikke en halv meter uden en turist på, og for det andet var vagterne ret skrappe. Men åh hvor er jeg glad for, jeg har set det.

Guiden fortalte om, hvordan kustnerne blev ansat af paven til at male, så de måtte ikke signere freskoerne. Alligevel kunne man på mange af dem se, hvordan de enten havde malet et selvportræt i et af ansigterne eller et symbol på deres navn i omgivelserne. Ligeledes fik vi at vide, hvordan de havde malet familie og venner ind i billederne, eller hvordan de havde “drillet” f.eks. kritiske kardinaler med knapt så fine “portrætter” i billederne.

Et par timer tog turen. Der er helt sikkert rigtig, rigtig meget, vi ikke har set. Men jeg tror, vi har set det vigtigste. Herefter gik vi hjem igen, vi var våde af sved, da temperaturen er et godt stykke over de 30 grader. Aftensmaden var brød, ost og pølse fra det lokale supermarked – og mon ikke vi går en tur i is-kiosken, inden aftenen er omme?

Det gjorde vi 🙂 – Jeppe blandede nutella-isen med banan, det smagte som bananasplit. Jeg vovede mig ud i en pinjekerne is og en med blomme.

I går torsdag tog Jeppe og jeg på tur til Rom. Da de andre tre er til EM i Prag, må vi jo klare os selv.

Turen begyndte godt nok lidt for spændende, da mit navn blev kaldt op i Billund lufthavn, da vi var ved at gå gennem security. Vi blev trukket til side af en meget stram dame, der spurgte, hvorfor jeg havde en patron i min kuffert. Det kunne jeg godt nok ikke lige svare på og måtte også nægte at nogle af os havde jagttegn. Vi blev trukket med ud ved siden af, hvor vi skulle vente på politiet. Jeg måtte jo igen sige, at jeg ikke anede, hvad det var. Det eneste, vi kunne komme i tanke om, var, at Jeppe engang havde købt en halskæde på Himmelbjerget med en patron-agtig dims som vedhæng. Men den var der ligesom ingen af os, der havde pakket ned. Politi-manden kom, og vi blev gelejdet ned i “last-rummet”, hvor jeg skulle åbne kufferten. Her fandt vi så Himmelbjerget-kæden i en af Jeppes bukselommer. Politimanden studerede den nøje, tog den med sig, og så fik vi lov at gå op og vente på flyet. Pyha, behøver jeg skrive, at lille mig var helt bange og rystende og undskyldte 100 gange? I dag er historien heldigvis lidt på afstand, så nu kan jeg måske godt give Morten ret i, at det da også var lidt sjovt (synd Jeppe lige er konfirmeret, ellers har han fået at vide, det var en oplagt lille anekdote til sådan en dag :-)).

Nå men ellers gik turen fint resten af vejen. Med en meget rystende og hoppende shuttlebus til banegården i Rom og herfra med metro ud mod hotellet. Vi skulle gå et stykke med en tung kuffert, men fandt let vores lille bed and breakfast-hotel. Her blev vi lukket ind af en meget venlig, men udelukkende Italiensk-talende kvinde, der snakkede og snakkede, og til sidst fik os forklaret, at vores værelse alligevel ikke var ledigt. Men vi kunne få et andet, der var som et lille hjem. Det var noget med, at der var en lille trappe i “det nye hjem”, som en tyk gæst ikke kunne gå op ad, men vi var fine, vi kunne godt passe ind. Så vi fulgte med damen, der viste os hen til det andet sted, der lå noget væk. Men det var meget hyggeligt, så det var fint nok. Vi havde dog nogle problemer med at få hende til at forstå, at vi gerne ville have adressen på stedet, og internettet fungerede heller ikke. Vi forstod så meget, at hun ville komme igen fredag, og at damen, vi havde lejet af (og som godt kunne engelsk) ville ringe. Vi kindkyssede farvel, og Jeppe og jeg fandt en lille butik, hvor vi kunne købe en vand og et stykke pizza til at spise på værelset. Herefter gik vi seng – ad den lille trappe :-).

Det er et fint værelse – næsten en lille lejlighed – med eget køkken, badeværelse og soveværelse. Det ligger i en fin ejendom, hvor der i gården er fyldt med store grønne planter. Der er 5 minutters gåtur til justits-palæet. Der er så fint med palmer og springvand. Hvis man så krydser Tiberen, er man næsten inde i det gamle Rom. Vi har ikke fundet ud af det med busserne, og metroen går kun i yderkanten af byen, så vi har gået rundt i dag. Mange af stederne er jo også pladser, fontæner osv, hvor biler alligevel ikke kan køre.

Vi spiste et tørt stykke brød til morgen, det er med i prisen på værelset, inden vi gik af sted mod Roms centrum, hvor vi ville se alle de fine fontæner, kirker og pladser. Vi var ret solgt med det samme, da vi så udsigten mod Peterskirken, da vi krydsede floden.

Herefter var der ikke så langt til Piazza Navona, hvor der er tre flotte “springvand”. Den største er Berninis “Flodernes fontæne”, der viser de fire verdensfloder. Bernini har også lavet den anden fontæne, der hedder “Morens fontæne”. Den sidste på pladsen forestiller Neptun, og er lavet af Giacomo della Porta. Vi var der så tidligt, at der ikke var ret mange turister.

Vi fortsatte rundt i byen, hvor der alle steder er fine huse, flotte altaner, statuer og springvand. Vi kom forbi det lille marked på Campo De´ Fiori, hvor vi købte lidt frugt og selvfølgelig lidt sjovt pasta til Marius og Signe.

Herefter travede vi videre i solen, til vi fandt Pantheon templet. Det var en stor oplevelse.Jeg synes, det er så fantastisk at se noget, der er så fint lavet, og som er så gammelt. Tænk på alle de ting, der er sket i verden, mens de bygninger har stået der. Og forestil sig hvor mange mennesker, der har gået der. Kuplen er så flot, der er hul i taget, og regnvand bliver ledt væk i et lille afløb midt på det imponerende marmorgulv. Selve templet blev opført i år 27 f.kr., men er selvfølgelig bygget videre på og restaureret hen ad vejen. Den blev bygget som tempel til alle guder, men lavet om til kirke i år 608. Foran templet er der en fin lille plads, selvfølgelig med et springvand.

Vi ville gerne se Trevi fontænen, men på vejen dertil, gik vi lige ind i en kirke, vi kom forbi – Santa Maria Maddalena. Den var rigtig fin udenpå men bestemt også indeni.

Endelig kom vi til Trevi fontænen. Den havde vi bestemt ikke for os selv, men det siges vist også, at det er verdens mest berømte springvand. Jeg er sikker på, vi havde ramt en eller anden turist, hvis vi havde forsøgt at kaste en mønt deri. men stor, flot og imponerende var den, men jeg ville nu alligevel godt have haft den lidt mere for os selv, så vi havde kunnet komme tættere på.

Efter turist-mylderet fandt vi en nok lidt dyr, men god, is-bar. Der var vildt mange variationer af smage. Jeppes var ret glad for den med oreo, og jeg prøvede bl.a. en god en med pære. Da den var spist, havde vi mod på endnu en kirke, hvor vi næsten kun var os selv. Den hed Sant´Agostino, og har et lille maleri lavet af Rafael.

Vi gik tilbage mod Piazza Navona, hvor vi tog en lille afstikker til endnu en kirke, nemlig San Luigi dei Francesi, der især er kendt for nogle store fine freskomalerier af Caravaggio. Man skulle putte penge i en lille boks, før der kom lys på malerierne. De var også fine, meget mørke og dramatiske, og jeg synes egentlig også, der var mange andre lige så fine malerier i kirken, men nu er jeg jo heller ikke kender… Desuden var vi begge ret betagede af deres loft – fuldt af guld.

Nu var vores fødder ved at være trætte, så vi gik hjem mod lejligheden. Vi fandt et lille supermarked, hvor vi købte lidt brød, ost og pølse til vores sene frokost. Det tog vi med hjem, hvor vores søde Italienske veninde ventede i døren. Hun endte med at tage routeren med sig, og kom tilbage igen – så nu virker internettet!

Eftermiddagen har vi brugt på værelset, der er over 30 grader, og vores tæer er allerede ømme. Men synes faktisk også, vi har set en masse i dag, så indtryk mangler vi ikke.

Aftensmaden indtog vi på en lille restaurant i huset ved siden af vores. Vi fik en lækker pizza med skinke og mozarella. Bagefter var det næsten mørkt. Vi gik en tur ned til floden og nød lyset på broerne, Peters kirken og Engelsborg. Det var meget stemningsfuldt med musik, turister og gadesælgere. Inden vi gik op til os selv igen, måtte vi lige prøve endnu en is, for der er nemlig også en is-kiosk i nabo-huset. Jeppe anbefaler gerne den med nutella, og jeg er ret vild med deres jordbær :-).

Vi glæder os til i morgen, hvor vi har bestilt billetter til Vatikan museet og det Sixtinske kapel. Jeg tror, vi står tidligt op og går en tur i Peterskirken først.