Egentlig er overskriften jo misvisende, da vi sov på hotel i Bremen og bare skulle køre vejen op gennem Tyskland for at komme hjem. Men vi så da lidt på vejen, så det må vel også høre under ferien.

For ikke at køre på motorvej hele turen hjem, kørte vi i stedet op til byen Osten for at se en lille bitte svævefærge. Den tager ikke biler med over, så vi var bare ude og kigge på den.

Herfra kørte vi til Wischhafen for at tage færgen over Elben. Det var faktisk en tur, der tog ca. 25 min, men turen er også ca. 4,5 km. Både ved færgen og på vejen dertil så vi alle Team Rynkeby cykelrytterne, dem der samler penge ind til kræftramte børn.

Svævefærgen i Rendsburg har vi jo forsøgt at komme med to gange før, hvor den begge gange har været under reparation – men tredje gang var lykkens gang, så endelig kom vi med over.

Herefter tog vi et stop ved grænsebutikkerne, og så var der ikke langt til Vroue, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen.

Sådan en uges ferie går stærkt, og lørdag skulle vi vende næsen mod Vroue igen. Vi havde dog bestemt, at vi ville se noget på hjemvejen også, så vi havde bestilt et hotel i Bremen. Vi tog fra Bredene klokken ca. 8 og kørte ind til Bruxelles.

Man må sige, vi var heldige med vejret – sol og varme hele ugen og først regn på hjemvejen (hvilket ikke gjorde ret meget, for vores aircondition i bilen var stået af midt på ugen).

Vi så det store “Atomium”, der er et slags vartegn for Bruxelles. Det er en model af et jernmolekyle forstørret 165 mia. gange lavet til verdensudstillingen i 1958. Vi var ikke inde i den, men der er både restaurant og forskellige udstillinger i den.

Lidt uden for Bruxelles i byen Louvain-la-Neuve ligger Hergé-museet, hvilket jeg havde glædet mig til at se. Hergé er selvfølgelig mest kendt for Tintin, men han har også lavet andre tegneserier og reklamer. Det var et fint nyt museum i tre etager.

Nu har jeg/vi jo lidt en forkærlighed for mærkelige og anderledes seværdigheder – altså sådan noget, der ikke lige står først i “Turen går til…”, og som ikke er overrendt af udenlandske turister. Steder hvor man kommer ud i de “almindelige” landsbyer. Sidste stop på ferien må siges at gå ind under dette :-).

Jeg havde fundet et flot kunstværk på Pinterest, som vi gerne ville se. Det er et ud af 8 kunstværker i et lille område omkring Limburg. Det forestiller en “gennemsigtig” kirke og hedder “Reading between the Lines”. Kirken er lavet i 2011, den består af 30 tons stål. Den er simpelthen så fin – nogle gange forsvinder den nærmest helt, og fra andre vinkler virker den helt massiv. Den ligger midt ude i en frugtplantage nærmest uden nogen skilte dertil. Da vi var på vej derfra igen, kom der en masse mennesker, som viste sig at være et belgisk kirkekor på vandretur. De gav et nummer inde i kirken, det var en meget sjov oplevelse (det var faktisk som at være med i et Barnaby-afsnit – flot natur, et syngende kor og en kirke – bare uden mordet).

Efter denne skønne afslutning på ferien og lidt frokost i pære-plantagen kørte vi til hotellet i Bremen.

Torsdag og fredag brugte vi meget af tiden på bare at slappe af, være ved poolen, se lidt Tintin tegnefilm og tage nogle små ture i området.

Vi var en tur på stranden. I Belgien må man åbenbart kun bade, når der er livreddere til stede, så når der ikke er det, er der sat store badning forbudt skilte op.

Fredag gik vi en tur i Oostende, der også er en turistby lige ved havet. Der var et sjovt springvand, som ungerne måtte se nærmere på. Det startede meget forsigtigt, men der gik ikke mange minutter, før især drengene var våde fra inderst til yderst.