Allerede mandag morgen begyndte børnene i sommerskole. Vi  havde meldt dem til hjemmefra, da vi tænkte, det var godt at komme i gang med sproget med det samme.

Marius går i Middle School, der ligger knap halvanden km herfra, så jeg følger ham derhen og henter ham igen. Det er nu tosset, de ikke cykler herovre, det kunne være meget lettere. Både om morgenen – men især når de skal hentes. holder bilerne i en lang, lang kø rundt på parkeringspladsen, hvor der er sat kegler op. Så kører de frem til afhentnings-stedet, hvor lærerne står og sørger for, at barnet kommer hurtigt ind i den rigtige bil. Desuden holder der en hel række af de fine, gule skolebusser på den anden parkeringsplads, hvor der så står andre lærere og sørger for, at børnene kommer ind i den rigtige bus. Der er kun en anden dreng fra Marius´ klasse, som skal gå hjem. Skoletiden er fra 8-12.15.

Om morgenen står der selvfølgelig også lærere, der hilser pænt på alle børnene, giver high five og sørger for, der ikke er nogen, der kommer for tæt ud mod kantstenen (man kunne jo blive kørt over af en bus).

Jeg var spændt på, hvordan Marius ville tage det at begynde i skole, han kan jo nærmest ingen engelsk, og han er generelt meget forsigtig og lidt usikker. Men han virker ikke nervøs, og er glad for at skulle af sted om morgenen. Han forstår ikke så meget, siger han, men han siger det, han kan, og ellers gør han bare som de andre :-). Han spiser i kantinen hver dag, det synes vi alle, kunne være en sjov oplevelse.

Signe og Jeppes timer er på High School, der ligger lidt herfra. Morten har kørt dem om morgenen, og så skal de tage bussen hjem. Desværre passer det ret dårligt, da timerne er slut 11.15, og bussen først går klokken lidt i 12. De kan så stå af ved Marius´ skole og gå derfra.

De er begge kommet på holdet, der skal tage kørekort. Lidt vildt når man først lige er fyldt 15. Men som vi forstår det, skal man have dette kursus, før man kan tage det rigtige kørekort. De er endnu ikke så begejstrede for skolen, det er meget anderledes end derhjemme. Læreren snakker hele tiden, og de andre elever taler ikke rigtig til dem. Men der er jo da kun gået tre dage, så mon ikke det kan blive bedre.

I går var vi ude og købe ny bil :-). Uhh den er fin! Men vi skal have forsikringen på plads, før vi kan få den med hjem.

I går fik vi også at vide, at Morten sikkert ikke kan blive overflyttet til Californien før efter april :-(. Det var vi ikke rigtig blevet informeret om før, vi havde forstået det sådan, at man kunne søge overflyttelse så snart, han landede her. Jeg var noget knotten og ked af det, men vi må jo tage det som en oplevelse. På den anden side er det jo en dejlig by, her er fredeligt og skolerne har rigtig gode anmeldelser, så vi må få det bedste ud af det. Nu er problemet så, hvor vi skal bo. Hvis opholdet her bliver et helt år, kan børnene ikke dele et lille værelse i den lejlighed med swimmingpoolen, vi ellers havde tænkt at flytte i…

Fredag den 2. juni 2017 begyndte vores store USA eventyr. Morten har fået job i Californien, men pga. utallige, besværlige regler med hensyn til visum og arbejdstilladelser, skal vi være i Rolla, Missouri først. Her skal han være på universitetet. Vi har alle fem snakket om USA, siden vi var herovre i 2011, så da chancen for at prøve at bo der bød sig, var vi ikke længe om at tage springet. Børnene skal gå i skole, så de forhåbentlig bliver super gode til engelsk. Jeg skal gå hjemme, måske der bliver tid til et par kage-kurser og lidt frivilligt arbejde.

Vi fløj fra Billund til Island og så videre til Chicago. Det gik super let med at komme ind i landet, så det var dejligt, det tog nærmest kun 5 minutter. Der var ingen kø, og da vi havde afgivet fingeraftryk, kunne vi gå lige ind. Vi havde lige en overnatning på hotel, inden vi lørdag morgen kørte mod St. Louis i en stor, lækker Toyota, som vi havde lejet. Det var billigere og hurtigere end at flyve hele vejen. Vi har jo ikke noget imod at køre – og slet ikke i sådan en bil :-).

Vi havde lidt jetlag, så vi var tidligt oppe og besluttede, at vi ville tage en lille omvej for at se noget. Jeg søgte lidt på Pinterest, og fandt hurtigt en attraktion lige i vores ånd: “Big things in a small town”. Ikke mindre end 8 af verdens største “et-eller-andet” var der i den lille by. Og så var USA-turen ligesom skudt i gang, da vi bl.a. så verdens største vindspil (lige noget for Claus og IL :-)), verdens største gyngestol (den troede vi ellers, vi så sidste gang sammen med moster og Morten, men denne var lavet siden), verdens største strikkepinde og hæklenål (hvad siger I så mormor, tante Birthe, oldemor og farmor?). Vi var også oppe i verdens største postkasse og så verdens største træsko.

Vi var så heldige, at der kom et lille tog, som vi kunne køre med rundt i byen, hvor to søde, runde, ældre mennesker fortalte om alle tingene. De var meget glade for vores besøg og fortalte begejstrede, at der sidste år også havde været et par fra England og se tingene (så verdens største turist-attraktion var det nok alligevel ikke). På turen kom vi også forbi verdens største fork og verdens største golf-tee (ja Morten og farfar, den var stor). For at tingene kan komme i Guiness Rekordbog som verdens største, skal de være mindst ti gange så store som den “almindelige” ting, og de skal kunne bruges til det, de er beregnede til. Altså havde de f.eks. strikket med strikkepindene, og vindspillet kunne spille.

Desuden havde byen flere store ting, f.eks. et stort fuglebur og en stor blyant, der dog ikke kunne bryste sig af titlen som verdens største. Det var en rigtig hyggelig lille omvej :-).

Vi fortsatte til St. Louis, hvor vi blev hentet af David, der er professor på universitetet, og ham der har været med til at ansætte Morten. Vi kørte lige forbi Ikea, så vi kunne købe dyner og sengetøj.

Klokken var ca. 21, da vi ankom til huset, vi havde lejet i to måneder af en polsk professor på uni, der var hjemme i Polen på ferie. Det var ikke lige helt som forventet. For at sige det mildt, var her virkelig, virkelig beskidt. Jeg var på vej til at løbe min vej, da jeg kiggede i toilettet. Vi havde jo heldigvis vores rene sengetøj lige indkøbt, så vi fik redt op og gik i seng. Der var ikke blevet renere, da vi så huset i dagslys! Vi kørte i Wallmart og indkøbte rengøringsmidler og plastikhandsker, og så gik hele søndag ellers med at skure alle vandrette flader. Selv børnene var i gang uden vrøvl, så det siger lidt om standarden.

Marius´ øjne løb, og jeg kunne ikke trække vejret her – der er langhårede gulvtæpper overalt, så vi blev enige om, at det nok ikke var her, vi skulle bo de næste to måneder. Morten skrev til et sted, der lejer møblerede lejligheder ud. Vi havde skrevet med dem før, men takkede dengang nej, da lejlighederne kun er med to værelser. Men vi kunne komme og se dem, så det gjorde vi søndag eftermiddag. Det var fine, rene lejligheder. Ikke ret store, men der er tilhørende swimmingpool og en lille økologisk have, så børnene mente godt, de kunne dele et værelse. Desværre er der først noget ledigt den 24. juni, men jeg tror, vi siger ja.

Søndag aften var vi inviteret til grill hos David og hans kone, hvilket var rigtig hyggeligt. Vejret her er forresten rigtig varmt, der har været over 30 grader alle dagene, så vi sætter pris på aircondition i huset.